Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Syvogtyvende Capitel.
580
flog derfor, at det for Fremtiden skulde erklcrres som Lov, at a) Etcendernes Sam
tykke er fornoden til at paalcrgge Skatter, d) De have en Etemmeret med Hensyn
til de Love, der blive udgivne. o) De have Medopsyn med Anvendelsen af bevilgede
Skatter. 6) De ere berettigede til at begjcrre skyldige Statstjenere afstraffede i Til
fcrlde af Malversation. Kun ved saadanne liberale Grundscrtninger, tilfoicr han,
kunne vi under den tydste Nations billige Fordringer haabe at give den ncrrvcrrende
Tidsaand sin Rolighed og Tilftedshed tilbage."
Disse Grundscrtninger vare et Ekko af hvad der allerede for af de vigtigste
tydste Stater var udtalt, og de maatte iscrr for den lille nordiske Etat, hvis Skjebne
vi ber omhandle, have Vcrgt igjennem det Organ, som udtalte dem. Englands
Samtykke til den tvungne Skilsmisse mellem Danmark og Norge, og dettes For
ening med Sverige, var betinget, og grundede sig Paa Beskyttelsen af Norges Fri
hed og Lyksaligbed, og de Grundscrtninger, som her ftemsattes, maatte betragtes som
den Form, under hvilken Norges constitutionelle Forfatning skulde bestemmes. —
Disse Forhandlinger paa Wienerkongressen kunde vel ikke i sin detaillerede Omfang
endnu verre den svcnste Regjering bekjendte, da de steede omtrent samtidig med det
overordentlige Storthings; men da den havde sendt C. Lovenhjelm til Kongressen
for der at iagttage Sveriges Tarv, maatte den verre bekjendt mcd den Aand, der
hvilede over disse Diskussioncr, og maatte agte paa den under dem, der foregik i
Norden. Ingen kunde desuden verre noiere bekjendt med disse Forhold, end Sve
riges Kronprinds, som harde tilbragt flere Aar i Tydsslands Midte, som havde vcrret
Vidne til dets Anstrengelser, og under Krigens sidsteOptrin benyttet dem til at ende
den europeiske Krig. Og Ingen kunde ventes mere tilboielig til at erkjende en fri
Forfatnings Fordele, end den liberale Helt, som i yngre Dage havde vcrret Frihedens
varmeste Forsvarer, hvis Talenter vare udviklede under en blodig Krig for sit Fe
drelands Frihed, og som paa sin Seiersbane stedse havde hyldet Mennestehedens
Rettigdeder’).
Enhver, som med Alvor og Upartiskhet» scrtter sig ind i disse Forhold, vil til
staae, at hverken for eller siden nogct saa beqvemt og charakteristis? Tidspunkt gaves,
da det norske Folk af sine Representanter kunde have modtaget sin Statsforfatning
i sin ncrrvcrrende Form, og at denne begnnstigedes af de heldigste Omstendigheder,
men iscrr af de liberale Ideer, som gik igjennem alle Stater efter Folkets almindelige
Anstrengelser i den sidste Vefrielseskrig, og hvis Gyldighed erkjendtes af Etaternes
Overhoveder, ligcsom de noksom aabenbarede sig i de Constitutionsudkast, som kom
for Lyset og flere Steder ophoiedes til Lov. Det vårede ikke lcrnge, inden denne
Stilling forandredes. En ungdommelig svcrrmerifk Opfatning af hine liberale Con
stitutionsideer paa den ene Side, Fyrsternes Rraktion mod disse Ideers Fremssridt
paa den anden Eide, har paa flere Steder udsat og forsinket Constilutionsvcrrket,
eller forvansket dets Form i meer end et Qvart Sekulum. Norges Grundlov derimod
blev given i rette Tid, udkastet og antaget under heldige Omstcrndighcder paa Eids
vold, med faa Forandringer igjenfodt paa det overordentlige Etorthing, og ligesom
den har sin Nod i Landets simple indvortes Forhold, hvorom der lcenge herstede stor
Uvidenhed i Üblandet, saa lykkedcs det Folkets Representanter paa begge disse Mo
dcr, formedelst hine lykkelige Omstcrndighedcr, at give og forsvare en Constitutions
form, under hvilken det norske Folk seer sig i tryg Besiddelse af en af de meest libe
rale, og for vort Land meeft passende Statsforfatninger. Vi lunne saaledes ikke
betragte Norges Grundlov som en Naadegave af en seirende Fiende, men som et
Foster af lykkeligen sammenftodte Omstcrndigheder, og af norske Mcrnds vedholdende,
faste og kloge Anstrengelser, saavel under Stabeisen af Landets Forfatning, som under
dens Forsvar. Ved disse Anmerkninger ville vi ingenlunde fordunkle den Fyrstes
>) leg er Frihedens Son" var tt af denne kongelige Helts ofte gjentagne Udtryk,
endog efterat Sveriges og Norges Kroner vare satte paa hans Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
