Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Tredie Tidsrum. Niogtyvende Capitel.
svenskes ncerverende Etiil, ikke kunde give vassende Love for begge. Med Lethed
glider Norges Etat ind vaa den nye Bane, som vore Dages Statskonst lerer, der
jcevner Betingelserne for den menneskelige Virksomhet» i alle borgerlige Stillinger,
medens der i Nabolandet gives mange Vanskeligheder at overvinde, mange Knuder
at lose, forend denne Simpelhed i de borgerlige Forhold kan opnaaes. Hvilke For
trin Sverige i flere Henseender maa siges at have for Norge — Fortrin, som Nord
mendene i deres Selvgodhet» sjeldent ville tilstaae — saa kan det ikke negtes, at
Elcmentcrne til en simpel. Menneskets naturlige Rettigheder betryggende Etatshuus
holdning og Statsindretning ligger nermere forhaanden i Norge end i Sverige, og
at Rigerne ikke kunne sammcnsmeltes i em Stat, regjcret i alle Dele ester samme
Love, uden at Norge vilde blive i hoi Grad den Tabende. Norge kan ikle blive
hvad Sverige er, uden en sorgelig Forvirring i dets indre Forhold, uden at frem
bringe de Ujevnhcder i den indvortes Statsorganisation, som Statskonsten soger at
heve; — om Sverige vil indfore Norges Timvelhed i sin indvortes Organisation,
det maa blive Frugten as dets egne Overveielser ; men for dette skeer kan ingen noiere
Forbindelse mcllem Nigerne finde Sted til Fordeel for begge. Sveriges fornuftige
Mcrnd indsee dette, og Talen om Amalgamation forstummer efterhaanden. — Den
Forekommenhed, som i Begyndelfen af Foreningen viiste sig i en saa hoi Grad, tabte
sig saaledes efterhaanden, og gik endog i en Mellomperiode mellcm Foreningens forste
Oieblik og Nutidcn over i en vis uvenlig Tone, der visseligen befordredcs ligcsaa
meget af norske som svenske Publicister. Übillige Fordringer, ovcrspendte Bcgreber
om eget Nationalverd, og misforstaacde Begreber om Regjeringens Virksomhet» og
Indblanding i Statens indvortes Anliggender Paa den ene Eide; skuffede Forvent
ninger og en aldeles falsk Opfatning af Forbindclsens sande Natur og Viemed paa
den anden Side, forbittrede stundom Gemytterne i en hoi Grad og gav Anledning
til fiendtlige Diskussioner i begge Niger. Men denne uvenlige Strid fortes sed
vanligen imellem Avisvresserne, for hvilke Strids-Elementer af forskjellig Art synes
nodvendige, for at udbrede Liv over en Lesning, der iovrigt hos os giver lidctStof
til Underholdning. I den senere Tid har ogsaa denne Strid mestendecls tabt sin
Vittcrhed, og de, der bebude sig som den nationale Tones Representanter i begge
Lande, ncerme sig sedvanligen hverandre i en fredeligere og humanere Tone, naar
nye Stridspunkter bringes Paa Bane. Den ftorre Deel af Nationen har lidet taget
Deel i disse Etridigheder. Hvor Svensk og Norsk have modt hinandcn, have de
udvortes Tegn i Almindelighcd hentydet paa gjensidig Agtelse og Tilfredshed med det
lykkelige Forbund, som i Politisk Henseende forenede Skandinaviens Niger og styrkede
deres Selvstendighet», uden at berove nogen af dem Elementerne til en indvortes
heldig Organisation.
I Henseende til Landets Formucstilstand, Handelens og Virksomhedens Betin
gelser, Landets indvortes Midler til at organisere en selvstendig Stat igjennem de
forskjellige Styrelsesgrene, da bcfandt Norge sig visftligen i en vanskelig og beten
kelig Stilling, da det nye Forbund sluttcdes. Det havde under Eelvstendighcds
perioden befundet sig i en Slags Febertilstand, i hvilken alle Hindringer for den bor
gerlige Velstand glemtes, idet alle Bestrebelser sigtede til cet Maal, Befrielse fra det
svenske Aag. Vi have Paa de foregaaende Blade beskrevet Landets Tilstand under
Krigen og under Liccncefarten midt i denne, og hcnpeget Paa de Omstendigheter,
som forvanflede Frugten af den sidste Farts Fordele. Nu havde igjen Norges vig
tigste Neringsveie hvilet i Uvirksomhet» et heelt Aar igjennem, Dyrtid havde hersket
i Landet, og Pengevesenets idelige Forverrclse havde forstyrret fast alle pekuniaire
Forhold. Den opsamlede Formue var formindsket eller endog forteret, et forderveligt
Laanesystem, som forlengede men ikke forbedrede en tilbagegaaende Virksomhet», havde
udbredt sig overalt, og mange gamle Huse, sterke Stammer fra en forsvunden gylden
Tid, vaklede og faldt ester faa Aars Forlob. Nu ssulde ved Fredens Slutning
Virksombeden fornyes, men den gamle gyldne Stiil var ikke at finde. Vore Tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
