Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Niogtyvende Capitel.
588
et Magtsprog, som smerteligen forstyrrede Eiendomsforholdene. Det var endnu uaf
gjort, om Norge skulde bare en Dccl af den Byrde, som disse Fortidens Vildfarelser
paalagde Forbundsstaten, men det kunde ventes, at den danske Etatsstyrelse derpaa
gjorde Fordring, da det paaftodcs, at en Dccl af Seddelforogelsen ssyldtes den Hjcrlp,
der maatte ydes Norge i Nodens Tid. I Norge selv fandt de samme foruroligende
Phcrnomcner Sted med Hensyn til de Foranstaltninger, som vare trufne for at skaffe
den nye Stat de nodvcndige Pengemidler. En stor Masse ufundercde Sedler vare
satte i Omlob, der hvilede Paa en kraftlos Stats Garanti, tvetydig i fin Form som
i sin Materie. Det norske Storthing gik igjennem Lovgivningen en uscrdvanlig Vei ;
det fkaanede den kommende og trykkede den levende Elcrgt til Jorden, og i denne
Henseende kunde de Statsborgere, som hilsede den nye Statsforfatning, betragtes som
et Offer for Fremtidens Lykke. Etatsforfatningens Bygmcstere havde viist Klogskab i
at udkafte Norges Grundlov; dens Principer vare mestendeels hentede fta den reneste
Etatskonft ; Simpelhed ide indvortes Forhold lettede Arbeidet, og Tidsaanden, forcrdlet
ved en saeregen Harmoni Paa dm Tid imellem Etatsmagterne, under Folkets og Fyrsternes
Strcebcn til eet Maal, havde veiledet de mindre ovede Constiwenter. Men da Grundlovens
Bud stulde anvendes paa den borgerlige Virksomheds Forgreninger, og de indre Statsfor
hold ordnes, viiste det sig stundom, at de nye Lovgivere ikke vare deres Arbeide vozne, eller
ikke altid kunde hceve sig til et reent Oversyn over det Heles Tarv. Vi kunne ikke fordybe os
i denne Materie, uden at gribe for tidligen md i Undersogelser, som tilhore et tilkommende
Tidspunkt, og hvilke Forfatteren maa lcrgge i andre Hcrnder. Men vi undre os ikke over, at
den norske Stat i Gjenfodelsens Bieblik, i Henseende til mange af dens indre Forhold, stod
paa en huul Grundvold, og at vi mangestcds stode Paa en tilbageaaaende Velstand, en tung
Bevcrgelse paa Virksomhedens Bane, Udslettelsen af flere store Handelshuses Navne, og paa
store Lidelser under de trykkende Byrder, som med en uretfcrrdig Eensidighed paalagdes den
levende Slcrgt. Vi undre os ligesaa lidct over, at vi i Begyndelsen af det nye Statsfor
bund opdage Misnoie med de offentlige Foranstaltninger, en slet forftaaet Statskonst, en
uheldig Anvendelse af dens Forssrifter, et stille Savn af et nyligen forsvundet lysere Tids
punkt i Næringsdriftens Stilling, og en uforstandig Eammenblandelse af Aarsagerne dertil,
en uheldig og ufornuftig Strid mellem de forskjellige Borgerklasser ved Lovenes Udfcrrdi
gelse, Egennyttens tvetydige Spil under Valget af Lovgivere og under at ordne de indvortes
Forhold, en urigtig Opfatning af Orundlovens liberale Bud, og de menneskelige Videnska
bers Strcrben efter at forvanske Lovgiverens Bestemmelser og gode Hensigt. — Ikke heller
maa vi undre os over, at der efterhaanden ovstod bittre og vanskelige Etridigheder imellem
Etatsmagtens Afdclingcr. I Tidens Lob modificcredes Constitutionsldeen i Europa, den
antog en mindre liberal Form, og de gyldne Lester om at give Folket sin Ret bleve ikke over
alt opfyldte. Det lod som den ezekutive Magt ogsaa i vort Norden begyndte at angre sin
Eftcrgivenhed ; den gjorde gjentagne Forslag om at udvide sine Nettigheder, der modte Stor
tingets naturlige og vedholdende Forsvar for de Nettigheder, som vare lagte i Folkets Haand
igjennem dets Representanter. Efterhaanden gaves store Gaader at lose, og enhver Dccl
af Etatsmagten sogte at udvide sit Omraade under Striden.
Alle disse Omstcrndighcder udbredte vel stundom ugunstige Begreber om Landets Stil
ling og Foreningens Vcrrd, og gave Etof til Fremmedcs Mistydning af Landets sande Til
stand ; men under alle disse Forviklinger og indbyrdes Gmdninqer har en urokkelig Overbe
viisning rodfcrstet fig i Nationen, at Norges ncrrvcrrende Statsforfatning indeholder Betryg
gelse for dets politiske Lyksalighed. Efterhaanden ere Vanskelighederne jcrvnede, de ind
vortes Forhold ordnede, Striden mellem de forskjellige Etatsstyrclsens Afdelinger afgjort
eller bragt til Hvile, og det indsecs alt mcer og meer, at, naar Norges Virksomhet» lider
under store Hindringer for en fordeelagtig Fremgang, da maa dette deels tilskrives udvortes
Omstcendigheder , som ligge noenfor Statsstyrelsens Paavirkning, decls Vedkommendes
egne Vildfarelscr, og at disse Ulemper, saalangt fra at verre en Folge af Statsforfatningens
Mangler, i dennes Fortrinlighed maa efterhaanden forhaabes afhjulpne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
