- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
598

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

598 Vilag No. H.
#
Danmarks Undertvingelse overgav dets Krigsstibe til den engelske Regjering. Val
get nrellem disse Forslag kunde ikke vcere tvivlsomt. Forslaget selv, ligesaa for
ncermeligt i sit Tilbud, som i sine Trudster, kunde end ikke foranledige nogen Be
tcenkning. Den retfcerdigste og dybeste Harme maatte overveie enhver anden Be
tragtning. I dens Stilling mellem Skam og Fare havde den danske Regjering
intet Valg. Krigen udbrsd. Danmark skjuler ingenlunde for sig selv de Farer
og de Tab, hvormed denne Krig truer det. Uforberedt overfaldet paa den trols
seste Maade, angrebet i en isoleret Provinds, som var blottet for alle Forsvars
midler, med Magt henrevet i den meest ulige Kamp, kan det ikke smigre sig med
at undgaae smertelige Uheld. Men endnu har Danmark at redde en «smittet
Wre og den Agtelse, som det tor smigre sig med ved en pletlss Fremgangsmaade
at have forskaffet sig i Europas Dine, og det troer at vinde meer Wre i en Mod
stand, som bukker under for Magten, end dets Modstander i en Triumf, som mis
bruger den. Det frygter ikke Europas Dom over denne nye Tvist, det troer forud
derved at sinde sig hcedret. Lad upartiske Kabinetter dsmme, om der for Eng
land var nogen politisk Nsdvendighed, eller nogen Sikkerheds Betragtning for
Haanden, for hvilken det tillader sig uden Betcenkelighed at opofre en Stat, som
aldrig har forncermet eller paa nogen Maade udcestet det. Stcerk ved sin gode
Samvittighed, ved sin Tillid til Gud, ved de kjcekke og troe Nationers Kjcerlig
hed og Hengivenhet», som ere forenede under eet elsket Scepter, ncerer den danske
Regjering det Haab, at den uden Svaghed vil kunne opfylde den alvorlige, stjsnt
farefulde Pligt, som 3Ere og Nsdvendighed har paalagt den. Den troer sig be
rettiget til at stole paa de europeiske Kabinetters Deeltagelse og Retfcerdighed, og
haaber at spore Virkningen deraf iscer fra de hsie Souverainers Side, hvis Hen
sigter og indgangne Forbindelser have maattet tjene til Paaskud for at besmykke
den meest strigende Uretfcerdighed, og hvis Tilbud, sigtende til at give den engelske
Regjering Midler i Hcende til en almindelig Freds Indledning, ikke have kunnet
afholde denne fra en Voldsomhet», der maa oprsre alle retskafne og cedle Hjerter
i England selv, der udscetter en dydig Souverains Charakteer for Daddel, og be
sudler for evig Storbritanmens Annaler."
Den engelske Erklæring udkom forst (affattet paa Engelsk) den 26de
September 1807, efterat Kjsbenhavns Skjebne allerede var afgjort, og lyder saaledes :
<tzans Majestcet skylder sig selv og Europa en aaben Fremstilling af de Be«
vteggrunde, som have foranlediget hans seneste Forholdsregler i Vsterssen.
Hans Majestcet har udsat dettne Forklaring ene i Haab om en fredeligere
Overeenskomst med Hoffet i Danmark, hvilken det var Hans Majestcets inderligste
Dnsle og fsrste Bestrcebelse at opnaae, for hvilken han var rede til at gjere store
Anstrengelser og store Ossere, og som han aldrig tabte af Sigte, endog i det meest
afgjsrende Fiendtligheds Dieblik.
Hvor dybt endog Hans Majestcet har fslt sig stusset i dette Haab, har han
dog den Trost, at ingen Anstrengelse fra hans Side har vceret sparet for at til
veiebringe et modsat Resultat. Mett i det han beklager den grusomme Nsdven
dighed, som har tvunget ham til at tåge sin Tilstugt til fiendtlige Handlinger mod
en Nation, med hvilken det var Hans Majestcets alvorligste Attraa at indgaae en
Forbindelse til fcelles Tarv og Alliance, fsler Hans Majestcet tillidsfuld, at Ret
fcerdiggjsrelsen for Sammes Forhold vil findes i en uundgaaelig Pligts Bydende,
der for en Fyrste overgaaer alle en Souverains svrige Forpligtelser, den Pligt
nemlig at ssrge, medens der endnu er Tid, for sit Folks umiddelbare Sikkerhed.
Men Hans Majestcet kunde ikke undlade at drage sig til Minde, at da det
danske Hof, ved Enden af den forrige Krig, indlod sig i et siendtligt Forbund
Mod Stororitannien, grundede dets Retfcerdiggjsrelse, fordi det faa uforsvarlige»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free