Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Vilag No. 6.
ved, kan gjere sig en Idee om det Gyselige deri. Man tcenke sig Luften fuld
as hurtigen lebende Stjerner — eller de saakaldte Stjernestud; thi omtrent saa
ledes saae Bomberne ud i Farten, at sige ved merk Nat — man tcenke sig disse
at fare frem med en pibende Hvinen, styrte ned i et Huus, med grcesselig Bulder
at staa Tag, Loft, Bjcelker, Gulv og ftere Etager itu, omsider selv med et fryg
teligt Strald at springe, og derpaa Luen at staae ud igjennem Vinduer, Loft,
Dore o. s. v., saa har man omtrent et Billede af det Syn, hvortil vi her ne
sten hvert Secund vare Tilskuere. Hertil kommer, at nccsten ved hver Bombe saa
man Menne sier enten blive drcebte eller qvcestede paa Arme og Been, og at dette
Bombardement vedblev for det ferste hele Natten mellem 2den og 3die Septbr.,
holdt noget op henved Morgenen, men begyndte igjen om Aftenen den 3die, og
vedblev hele Natten mellem den 3die og 4de Septbr., indtil ligc ud paa Efter
nnddagen den 4de, begyndte derpaa igjen om Aftenen den 4de, og vedvarede hele
Natten mellem den 4de og ste Septbr. indtil ud paa Dagen den ste, da det
holdt op for bestandig.
Denne skrekkelige LEngstelses-Periode for Kjebenhavns Indbyggere vårede saa
ledes omtrent 3 levndegn. Af Ncetterne var vel den ferste scerdeles rcedsom,
da vi endnu ikke vare vante til et saadant Syn; men alle Brandanstalter vare
dog i god Stand, saa at Ilden ingen Overhaand kunde tåge; der brcendte op
et Par Huse, men det var Intet at tale om; den anden Nat brcendte der vel
mere, iscer paa Nerregade, da Fienden immer sigtede efter Fruetaarn, men man
var mere vant til det, saa at den Nat i det Hele taget ei var saa frygtelig. Men
nu kom den tredie og sidste, og denne var den skrekkeligste. Strax henad Aftenen
angrebe de vore Batterier ved Temmerpladsen, ståk Ild i alt Temmeret, saa at
hele Himlen syntes at staae i Lue; de sik ogsaa ved deres Bomber Ild i adskil
lige Huse rundt om Fruekirke; Allarmen og Forvirringen blev immer sterre og
sterre, Brandanstalterne vare ved Ilden og Bomberne fordervede, Brandfolkene
faldt som Fluer, da Fienden stedse smed Bomberne lige i Ilden for at hindre Sluk
ningen; omsider maatte vi forlade Batteriet paa Temmerpladsen, og Krudtfor
raavet sprang i Luften. Paa Batteriet blev Capitain Restorff, som havdc en
Bryggergaard paa Nerregade, skudt tversover. Henad Natten kom der omsider
Ild i Fruetaarn, som Fienden lenge nok havde sigtet efter, og som han nu og
saa fit Bugt med. Der kan neppe gives noget, at jeg saa maa udtrykke mig,
skrekkelig stoltere Syn, end det, at see en saadan Ildpyramide, som Fruekirke
remviste, da det med Taarn og Alt stod i lys Lue. Ilden blev nu ved Taar
nets Nedstyrtelse almindelig, og brendte da og den paafelgende Dag selgende
Gader og Steder: hele Nerregade, lille Kjebmagergade, Kultorvet,, Nerrevold,
Skindergaden, Fiolstredet, det meste af Kannikestredet, Studiegaarden, Borchs Col«
legium, noget af Vimmelsiaftet, Kledebodeme, Fruestole :c. :c.
De fiendtlige Batterier laae i en saadan Linie omkring Byen, og saaledes,
at der intet Sted var sikkert, hvor der jo saa at sige rcgnede Ded og Lemlcestelse
ned. Vore Brand-Anstalter vare fordervede, saa at vi ei kunde stukke den over
haandtagende Ild ; der var altsaa intet andet tilbage for os, for at fpare uskyldige
Oldingers, Koners og Berns Blod, og Byen for ganske at sdelegges, end at
capitulere; hvorfor da ogsaa Peymann den ste om Eftermiddagen begyndte at
underhandle med Fienden, og den 6te kom Capitulationen i Stand saaledcs : at
Fienden stal have hele vor Flaade, og selv udruste den her med alt Fornedent,
til hvilken Ende han skulde besette Holmen og Kastellet, hvilket stede den 7de Sep
tember; men inden 6 Uger stal de engelske Tropper have forladt Den Sjcelland.
Man siger, at de allerede nesten stulle have 2 Skibe ferdige. De faae i Alt
omtrent 21 Liniestibe og 16 Fregatter; det er haardt; men af to onde Ting maae
man velge den mindst onde.
De Engelske stulle vere mellem 30 og 40,000 Mand, og 6000 stulle staae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
