Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Bilag No. 17.
Philosofi og Mathematik, og hans Disciple Horte ham dagligen foredrage Kants
Sittenlehre" og Critik der reinen Vernunft." I ovrigt modtoge Brodrene saavel
under denne, som under de 3 foregaaende Lcerere, Underviisning i de celdre Sprog
og i de almindelige Skolevidenstaber. I Familien tåltes i Almindelighed, fsr
den kom til England, Fransk, og der sik Bsrnene strax Lcerere i Engelsk, hvilket
Sprog naturligviis tåltes i Husets Selstabs-Conversation. Under de forste Lce
rere, der vare danske, meddeeltes Undervisningen paa Dansk, men da tydske Lcerere
antoges, blev den given paa Tydsk. Herved erhvervede Greven sig den Fcerdighed,
hvormed han udtrykte sig i fremmede Sprog. Engelsk talte han som sit Moders
maal, og i det franske og tydsie Sprog udtrykte han sig med stor Lethed. Lce
rerne vare i Almindelighed tilfredse med hans Fremgang, og han lcerte hurtigen
og uden Vanfkelighed de ham givne Pensa. Tidligen viste sig Charakteertrcek hos
Greven, som senere meer udviklede sig. Raskhed, Livlighed, et uforfcerdet Mod,
som stundom overgik hans Legemskrcefter, til at gaae Modstand og Modgang imode,
vare Egenstaber, der gave ham Midler i Hcende til heldigen at gjennemgaae en
tornefuld Barndoms og Ungdoms Bane. Faderen agtedes som Diplomat og ud
fsrte vanskelige Forretninger til sit Hoss Tilfredshed, ligesom han havde tilegnet
sig et behageligt Vcesen og en fun Omgangs-Tone. De meest oplyste og anfeete
Mcend gik ud og md i hans Huus, og en saadan Omgang maatte have en velgjs
rende Indstydelse paa Greven, der forblev i sin Faders Huus indtil sit 29de Aar. I
sin Familiekreds var den gamle Greve en streng Fader, og saa lidet han paa
stjsnnede sin elskvcerdige og almindeligen agtede Kones fortrceffelige Egenskaber, saa
lidet forstod han at vinde sine 2de Ssnners Kjcerlighed, som under dette Forhold
naturligen heftede sig til Moderen. Den gamle Greve lod sine Bsrn ovdrage
med den swrste Simpelhed. I deres Klcededragt var aldeles Intet, der mindede
om at de vare Ministerens Bsrn, og deres Forsog paa at give den et mere mo
derne Tilsnit og et mere passende Udseende straffedes med Strenghed. Greven
og hans Broder vare uden al Opvartning, og de maatte selv pudse deres Klce
der, og tildeels bode paa, hvad der i deres Garderobe trcengte til Eftersyn
Der blev dem af Faderen paalagt de forskjelligste Arbeider, der ellers kun falde
i Boms Lod, hvis Forceldre havde den simpleste Stilling i Livet. Saaledes
maatte de arbeide i Haven, roe Faderen paa Themsen, male Vcerelser o. s. v.
I deres Fritimer beskjeftigede de sig af egen Lyst med Haandarbeide, Snedkren
’) En Ssndag bleve begge Brodre kaldte ned til Faderen og med megen Hsitidelighed hver
overleveret en af hans gamle Kladninger, bestaaende af en Klcedcsljole med store Knap-
per, en Vest og et Pai sorte Floiels Kncebuxer. Da Faderen var en lille Mand, og
begge Inglinger allerede studte ham langt over Hovedet, vare disse Klceder i alle Ender
for korte, og det var iscer ikke muligt at faae Vesten til at naae ned tilßuzerne, hvor»
ved et Stykke af den midterste Deel af Legemet blev übedcekket. Da de derfor lode
Klcederne ligge übrugte, spurgte Faderen dem flere Gange, hvorfor de ikke gik med dem,
"om maasiee ikke de Klceder, han selv havde brugt, vare gode not for hans Herrer Son-
ner?" For nu at faae noget brugbart af Klcederne maatte begge Brsdrene scette sig
til at sprcrtte op hvert Stykke, og igjen paa deres Viis sye dem sammen efter deres
andre Klceder. Da de ikke kunde fordrage de store Knapper, som Ingen dengang brugte,
kjobte de sig mindre for deres faa Spareskillinger, og sik saaledes af disse Stumper en
passabel Dragt. Den fsiste Gang, de viste sig for Faderen, fik de imidlertid en droi
Irettesettelse, fordi de havde casseret Knapperne. Efter den gamle Mode maatte de
ogsaa boere Haaret langt og ved hsitidelige Leiligheder pudret; men da alle unge Men-
nesker i London begyndte dengang at bcere Haaret a la liws, tillode de sig en Dag,
da der var Gjester hos Faderen, at beklippe de lange Lokker. Neppe viste de sig imid-
lertid for Faderen i denne nye Frisur, for de bleve alvorligen irettesatte for siige la<
cobiner-Nykter", som han truede at pille ud af dem ved nceste Gang at lukke dem inde,
indtil Haaret var vozet ud til den forrige Lcengde. Greven var dengang saa godt som
et vozent Menneske. Som et Beviis paa den tarvelige Ovdragelse Brodrene fik tan
anfores, at Ingen af dem havde et Par Stsvler fsr de vare 18 Aar gamle, men
maatte stedse bcere Stoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
