Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618 Bilag No. 17.
Gjester Alt hvad der i London var passere: med dem selv, uden at vide at han
havde de Flygtende selv hos sig. Da han imidlertid senere ledsagede Flygtnin
gerne ombord i det Skib, hvormed de skulde afgaae til Norge, fortalte de ham
til hans Forundring, at de selv vare de omtalte Personer. Efterat de vare komne
i Land i Langesund, underrettede de ved Ezpresse Stiftamtmand Grev O. Moltke,
deres Fcetter, om deres Ankomst, og han ilede ud til Langesund for at tilbyde
dem sin Tjeneste’). Skibsfsrer Sartz og hans Familie gjorde store Dine, da
Stiftamtmanden i en sezaaret Baad lagde til Bryggen, og lod spsrge til de to
übekjendte unge Mennesker, som logerede i Huset. Det lod til som man ikke ret
vidste, om man stulde ansee dem for meget farlige eller meget anseete Personer,
indtil Stiftamtmandens Hilsen og venlige Modtagelfe gav dem det rette Lys i
Sagen. Fra Langesund begave de sig med et Skib til Helsingser, og opsogte
strax Moderen, der da opholdt sig paa en Eiendom ved Csrom Ss i Sjcelland.
Efter faa Dages Ophold hos hende reiste de til Kjsbenhavn, hvor de erfore, at
Faderen havde reclameret dem udleverede og oversendte til England. Reclamationen
blev dog, efterat Cancelliet i denne Anledning havde anstillet Underssgelse, ncegtet
Opfyldelse^), og de to Flygtninger bleve overalt modtagne med den storste Deel
tagelse og Forekommenhed. Efterat de vare forestilte Kongen, begyndte Enhver
as dem den Bane, han havde valgt. Greven forberedte sig saaledes til juridisk
Ezamen, som han absolverede 1802, og blev derefter ansat som Privat-Secretair
hos Grev Schimmelmann, der viste ham megen Tillid og Fortrolighed.
Den Lcerer, som den gamle Greve gav sine yngre Born, Dop, nu Prcest
i Vaale, var ikke saa misfornsiet med ham som de foregaaende Lcerere. Det
heftige Sind maatte have formildet sig med Alderen. Han fslte sig lykkeligere
med sin anden Kone, Comtesse Minna v. Luckner, som var langt yngre end han.
Der fandtes ogsaa Spor til, at han angrede sin haarde Opfsrsel mod sine «eldre
Ssnner og gjorde Skridt til Forsoning. Under hans Ophold paa Jarlsberg viste
han, at hans aeldre Sonner vare i hans kjcerlige Erindring. I sin smukke
Håves Buegange paa Jarlsberg havde han ladet opfore Bcenke til Erindring om
sine Bsrn, der stedse med Omhu vedligeholdtes. Her var saaledes en Bcenk,
som han kaldte Hermans Seede", og en anden, som hedte Ferdinands Gloede".
Han yttrede for dem, som han gav Haab om Befordring paa sit Gods ved ind
truffen Vacance, at hans Son Herman, forn han da ncevnede med Agtelse, vitre
hoedre hans Lofte, og hans Haab stuffedes ikke. Forfatterens Ven og Frcende,
Proprietair Isrgensen paa Melsom, bessgte ham ofte, og var stundom hos ham
ttogle Dage. Han fandt hans Omgang behagelig og hsrte ham ofte med Deel
tagelse tale om sin Ssn Herman, hvis Navn da allerede ncevnedes med almin
delig Hsiagtelse blandt Landsmcend. Grevens Behandling af sit Gods omtalte
Isrgensen ofte som besynderlig, hverken siikket til at give ham Fordeel eller hceve
Godsets Vcerd. Der indfsrtes imidlertid under ham en Eftergivenhed med Hen
syn til Idelsen af Pligt-Arbeide, som paalagdes Huusmoendene, der banede ham
fra den Side Vei til Navnet af en god Huusbonde, medens hans Eftermand
>) Grev Otto Moltke, senere Minister og Chef for det tydske Cancellie, var dengang ud-
noevnt til Stiftamtmand i Christiansand, men opholdt sig endnu som Amtmand i Brats.
berg Amt paa Gaaiden Meen mellem Skien og Porsgiund.
’) Modeiens Erkloeiing blev ogsaa i den Anledning indhentet, og hun anforer deri, at
Faderen saavidt hun stjonnede aldrig havde behandlet Brodrene saaledes, at han kunde
vinde deres barnlige Tillid og Kjcrrlighed.
’) Orederik Anton Dop dode som Sogneprast til Vaale i Jarlsberg 1850).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
