Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 21. 623
verains Bundsforvant, og i de Agtelsesbeviser til Gunst fot hans svenske Ma
jestcet, som de danske Krigsskibe, bortferte med Magt fra Kjebenhavns Havn,
paa deres Fart igjennem Sundet maatte give endog under Kanonerne af den
Fcestning, hvis Salutering var deres Pligt. Hvor lidet gunstigt det Lys var,
hvori Samstsdet af disse forskjellige Omstcendigheder nedvendigen maatte scette
Kongen af Sveriges Sindelag mod den danske Regjering, vilde denne dog ikke
bebreide sig, uden Grund at have overdrevet de sandsynlige Aarsager til Klage,
som det Stockholmske Hof, langt fra at bestrcebe sig fra at bortfjerne, meget mere
syntes at arbeide paa at frembringe, ncere og bestyrke ved Alt, hvad der kunde
staae i dets Magt. Men det blev snart Andet end simple Sandsynligheder.
Den engelske Regjering var den fsrste, der opdagede Danmark hans svenske Ma
jestcets fiendtlige Sindelag. Europa kjender allerede de Forklaringer, som denne
Angivelse har foranlediget mellem Danmark og Sverige. Man har seet, at
Kongen af Sverige, opfordret paa den meest aabenhjertige og venskabelige Maade
til at forklare sig over denne Gjenstand, har begyndt med at ville undgaae denne
Nedvendighed, og at hans Majestcet, endnu mere trcengende opfordret, har endt
med at give et skjcevt, tvetydigt og forncermeligt Svar. Da dette Svar imidlertid
syntes at indeholde en vis Usandheds Beskyldning mod England, lod den danske
Regjering sig for Dieblikket nsie dermed, og troede at burde skjule sine billige
Klagegrunde mod Sverige under det Haab, at dette, oplyst om sit sande Tarv,
og modent overveiende Felgerne af sine Beslutninger, vilde ende med at feie sig
ester de Forestillinger, som Hoffet i Petersburg har gjort det med ligesaa megen
Skaansel som Taalmodighed, for at formaae det til at afstaae fra sine Forbin
delser med Storbrittanien, som aabenbart ere blevne unyttige og ufordragelige
med Nordens Rolighed, og iscer med Danmarks Sikkerhed.
Den danske Regjering kjender kun meget ufuldkomment Beskaffenheden af de
Forbindelser, Sverige har indgaaet med England. Men hvilken end Gjenstanden,
hvilket end Viemedet for samme imidlertid er, vilde ingen bedre end den vidst at
indsee eller agte den Modbydelighed, som hans svenske Majestcet undlod at vise
de indgangne Forbindelser. Men Kabinettet i Kjsbenhavn er ikke uvidende om,
at den svenske Regjering selv har indrsmmet, at den for dens Forpligtelser
bestemte Tid er ganske nyligen udleben, og efterat Kabinettet i St. James
har aflagt Masten i hele Europas Aasyn, og det havde vceret en Fornærmelse
mod det Stockholmste Hof at formode, at det i ncervcerende Tidspunkt vilde ind
gaae nye Forbindelser med en Magt, der har anvendt Alt for at gjere det kjed
deraf, og som har givet det de retmcessigste Bevceggrunde til at bryde sine For
bindelser med den l). Har man i Sandhed kunnet glemme i Stockholm, at
England har opofret sine Allierede, den ene ester den anden, med blot Hensyn
til sin trolose Egoisme, og at det, efter lcenge at have bedraget og misledet
Sverige ved falske Lovter, omsider kun har sendt det seen Undscetning for at lade
dets Uheld gjsre end sterre Opsigt? Har den svenske Regjering da ikke virkeligen
felt, at den, krcenket eller forraadet ved de Communikationer, som det brittiske Mi
nisterium har gjort Danmark, compromitteres af sin Bundsforvant i hele Europas
Dine? Kunde denne Regjering virkelig dslge sig, at den i Sundet udevede
Vold, at Dsterseens Krcenkelse, at en Brand kastet med grum Haand md i Nor
den, vilde ceste af de fornærmede, krccnkede eller truede Magter en Modstand,
som ufortsvet og nsdvendig vilde bringe Sverige i det Alternativ, enten at med
virke til det fornærmede Nordens Forsvar og Hevn, eller at afsvcerge sin meest
!) Forfatteren har fulgt den trykte Deklaration, som han har havt for sig, endstjont dens
Udtryk baade her og andetsteds er utydelige og ei godt valgte. Den har varet strevet
paa Fransk og er stet oversat. klare Feil har Udg. rettet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
