Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 23.
628
I de fsrste Dage af April meldte den hsire Flei, at den uagtet de Hin
dringer, hvorpaa den kunde stode, vilde overrumple Rsraas og true Trondhjem.
Den venstre Flsi underrettede Stockholm og den hele Hcer om, at den var fcer
dig til Angreb. General Armfeldt brcendte i Folge deraf efter at angribe. Og
saa lovede man ham til denne Hensigt styndsomt at sende Alt hvad han kunde
behsve. Men Alt kom kun stykkeviis. Dog besluttede Armfeldt at give alle
andre Hensyn til Priis for Lykkens Luner, og de Resultater han kunde vente af
Hcerens Tapperhed og Beredvillighed ; kun Tiden vilde han ikke tabe. Som
Beviis paa den overordentlige Skjodesleshed, som herskede i alle Krigsforvalt
ningens Grene, og hvor lidet man havde tcenkt paa at scette Hceren i Krigstil
stand, anforer jeg kun, at der manglede Flintestene og Kugler, ja endog Stsbe
formerne til disse, saa at man maatte lade kjobe hos Kjobmcendene i Karlstad,
Kristinehamn og Drebro Alt, hvad man hos dem kunde finde, og i en Hast lade
gjsre Kugleformer, paa det de Tropper, som vare sendte for at dcekke nogle Ma
gasiner paa Grcendsen, og sikkert at kunne sammentrcekke det Vermelandste Regi
ment, i det mindste kunde gjore nogle Flinteskud. Havde de Danske benyttet det
fsrste Vieblik, da man ikke havde taget nogle Forholdsregler til Forsvar, saa
havde de sandsynligen kunnet edelcegge det hele Land til Drebro, for et eneste
Kompagni af den hele Vesthcer var samlet. Under at omtale den Skjedesleshed,
som har holdt Skridt med den dummeste Forvovenhed, maa man ikke glemme
den Tilstand, hvori Vaabnene i Begyndelsen af dette Feldttog vare. Af 400
Gevcerer vare neppe 60, som Soldaten med Tillid kunde bruge, meget mere vare
nogle saa slette, at han maatte frygte for at lade dem. Ogsaa Klcederne vare
mere eller mindre stette, desuden fattedes de i et saadant Klima heist fornsdne
Kapper, eller de vare forslidtc. Og for at bedomme den Indftydelse, som Be
klcedningsmaaden har paa Soldaten, behover man kun at sammenligne den Dsde
lighed og det Antal af Syge, som har vceret i de Regimenter, som bleve klcedte
og udrustede af lordebrugseiere, med de samme Plager i de Regimenter, som ere
overladte Krigskollegiets faderlige Omsorgs).
Uagtet alle disse Uordener, og den fuldkomne Mangel paa alle Hcerens For
nodenheder, var Armfeldt den 14de April saa vidt, at Brigaderne vare organi
serede, Patronerne fyldte, Magasiner anlagte for et halvt Aar osv. osv., og paa
denne Dag angreb han af folgende Grunde, og efter den Plan, som dertil stet
tede sig. 9,) De norske Tropper ere formedelst en lang Fred ikke krigssvede; de
svenske derimod ere det. d) Nordmcendene frygte de Svenske og Englcenderne,
og den Ssrustning, som beredes i England, tvinger dem til ei at blotte deres
Kyster. «) Bergenstrale holder 4000 Mand i Aande. cl) Den ncervcerende Ope
rationslinie er ncesten 40 svenske Mile lang, den fra Magnor til Kongsvinger
vilde kun vcere 12 til 15. d) General Vegesacks Skare er tilstrekkelig til at
holde Besetningen af Frederikshald og Frederiksstad i Aande, og saasnart Havet
er aabent, vil Flotillen komme og spille Mester i Bugten. t) Er man Herre
over Magnor, saa er man det ogsaa over Udspringet af Våndene imellem Glommen
og Grcendsen, saavelsom over den venstre Bred af denne Flod til Seen Tieren;
desuden holder man Alt i Aande paa den venstre Bred af Soen Mjosen.
F) Toveiret, som rimeligviis indtrceder inden 3 Uger, tillader at bevcebne Seerne.
Altsaa holdes i Aande (eller i Skåk)
paa Kysterne 5000 Mand.
I Trondhjem og Omegn 4000
- Kongsvinger 6000
- Frederikshald og Frederiksstad 6000
21000 Mand.
’) Hvor Krigs-Collegium habde Omsorg, der var Mangel, Nogenhed og Dod; thi der
var Dovensiab, Uvidenhed eller Forrcederi og Tyveri. Arndts Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
