- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
630

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilag No. 23
630
Bergenstrale havde, istedet for at gjsre hvad han ved Enden af Marts havde lovet,
og folge den aftalte Plan, trukket sig — Armfeldt vidste ikke hvorfor — mod
Qvarken, hvor man med Uret frygtede et Indfald af de russiske Tropper. Ved
denne uventede Bevcegelse, hvormed Overgeneralen og Oberst Gahn begge vare
lige übetjendte, kunde den fiendtlige Skare, som skulde holdes fast ved Trondhjem,
let komme ned og fortrylte Gahn i samme Oieblik, da han var rykket frem for
at virke fcelleds med den forste Brigade. De Danske, i det mindste 6 Gange
stcerkere^) end Gahn, omringede og toge ham til Fange, efterat Halvdelen af
hans lille Hov var bleven paa Pladsen. Derved var Veien fra Dalby til
Karlstad aaben, og alle Hcerens Magasiner vare i Fare, naar vore Fiender havde
forstaaet at benytte vore Uheld.
Den anden Brigade fandt sig, for ei at blive omringet, imidlertid tvungen
til at blive i Linierne ved Krokfors og Stangences, imedens den 3die besatte den
venstre Bred af Nr- og Bog-Soerne. Den 4de Brigade, posteret imellem Om
egnen af Ddemark og Aremark i Otteis og i Passet ved Bon, bandt sig til en
Deel af den Vegesackste Skare, som endelig havde posteret sig ved Bjsrbcek og
Skottsberg, og bemcegtigede sig Prcestebakke og Berby mod Enden af Mai.
Just nu forefaldt ved Stromstad en for de svenske Vaaben meget hcederlig
Fcegtning imellem 5 svenske, og 26 danske Kanonbaade, hvori de sidste med Tab
bleve tilbagedrevne. Den udmcerkede Officier Norberg, som commanderede den
gang den lille Prove af Flotille, som vi skulde have, tabte Commandoen, da han
var stcerk nok til at gjsre Noget. Den forblev ogsaa i den fuldkomneste og skade
ligste Uvirksomhed, og dens Befalingsmcend havde, om man stal troe deres Be
retninger, stedse Elementerne mod sig.
Uagtet de Tab, som Hceren havde lidt, havde Fienden kun alt for meget
fslt, hvilken Overmagt vore Tropper ved deres Mod og deres Tavperhed havde >
over ham. Han undgik ogsaa saa meget muligt enhver afgjorende Fcegtning, og
indskrcenkede sig til den lille Krig og til Overfald, som ikke er den glindsende
Side af vor Krigskonst. Man maatte altsaa tvinge ham til at forlade sit Sy-’
stem, og paa en kraftig Maade soge Opreisning for vore libte Tab. General
Armfeldt var ogsaa bestemt til at soge Leiligheden til at levere et Slag. Han
lod derfor sit Artilleri rykke frem paa Punkterne ved Drje og Opsal, og opstillede
den 2den, 3die og 4de Brigade saa, at de inden 4 Dage kunde forene sig for
at rykke ind i Momarken og udbrede sig paa Sletten ved Edsberg. Man vilde
angribe en fiendtlig Skare af 8000 Mand, som stod i denne, og saaledes afgjore-,
Feldttoget. Just i dette Dieblik kom en Coureer fra Gothenborg med Efterret
ning om den store engelske Ssrustnings Ankomst. Armfeldt ncerede nemlig den
ganste naturlige Tanke, at da den var landet paa disse Kyster, var den sand
synligen bestemt til Medvirkning mod Norge. Han besluttede altsaa endnu at
bie, fordi hans Angreb under det lykkeligste Resultat dog ikke saa smfindtlig kunde
stade Fienden, som naar man angreb med en forenet overlegen Magt. Til den
Ende sendte han en af sine betroede Adjutanter til General Moore, for at erfare
hans Hensigter, og en Officier til den engelske Admiral, med Anmodning om at
tilstille ham Planerne til de danske Fcestninger, som ligge paa Kysten, hvilket var
meget vigtig for Anfsreren for en Eskadre, om han vilde forurolige Fienden paa
dette Punkt. Den svenske Generals Niemed var, saa meget muligt at bringe en
fuldtommen Overensstemmelse i alle Operationer, og at hceve forud alle Vanste
ligheder, selv Forfcengelighedens, som er forbundne Troppers farligste Fiende. Den
engelske General syntes meget tilboielig til at gaae ind i den svenske Generals
Anskuelser, ja han syntes endog at onske en Samtale, for desto lettere at forenes
om Alt. Men han kunde Intet afgjsre, forend han havde faaet et Svar fra
’) Laseren veed af andre Beretninger, hvor overdrevet dette er. Overs. Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free