Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 36. 653
General Tibell, som var noget upasselig, med Befaling ufortsvet at sende det af
med en Coureer. Ingen fik det mindste at vide om dette übetenksomme Skridt.
Cancellipresidenten , som sedvanligen pleiede at opvarte Kongen ester Audi
encer med fremmede Ministre, for at erfare om Kongen i Folge af dem havde
Noget at befale, ventede forgjeves paa Audience alt til Klokken 4, under hvilken
Tid Cabinetssecretairen, Baron Wetterstedt, var bestandig inde hos Kongen; og
tjorte derefter hjem. Fslgende Dag ud paa Formiddagen indfandt Cancelliprce
sidenten sig i forommeldte Diemed hos Kongen, som endnu viiste samme Sinds
beftighed som Dagen fsr, og nu fsrst berettede den paabudne Embargo.
Cancellipresidenten gjorde alvorlige Forestillinger i Henseende til Fslgerne af dette
Skridt: at samme sandsynlig skulde lede til et Fredsbrud med England, og for
vandle denne Magt, Kongens Bundsforvandte og eneste Ststte, til Fiende; at
de allerede fsr utilstrekkelige Midler til Krigens Udfsrelse skulde, under Savn af
Subsidier, blive endnu utilstrekkeligere; at store Tab vilde tilfeies Staten og
Private, som beredvilligen havde forstrakt store Summer paa de af Merry udstedte
Vexler, som i Tilfelde af Fredsbrud sikkert ikke honereredes. Han anholdt derfor
paa det Indstcendigste om, at Cmbargo-Ordren maatte blive tilbagekaldt. Da
disse Forestillinger aldeles Intet udrettede, spurgte Ehrenheim, om Kongen ikke
var betenkt paa at underrette Hoffet i Petersburg om renne Embargo, for at
berede Veien til en Fredsunderhandling? Nei svarede Kongen, det russiske Hof
stal ei faae det at vide, fsrend af Gazetterne." Iderligere forestiltes Kongen
Umuligheden af at fsre Krig med sine forrige Fiender og England tillige. Svaret
blev: leg slaaes med dem Alle, men fsrst og fremst med Engelskmendene, thi
de ere hovmodige og nesvise, dem stal jeg knekke." Dette sagde Kongen med
heftige Geberder, slaaende med knyttet Neve flere Gange i Bordet. Videre ved
blev han: leg har nok merket, hvorledes man lenge har ssgt at skremme mig
til Fred, men jeg stal vise, at jeg ei lader mig skremme af Nogen, ei heller af
ler, min Baron", udstrekkende ved disse Ord den knyttede Neve i Ansigtet paa
Ghrenheim. Denne svarede, at hans Hensigt ingenlunde var at skremme Kongen,
men at opfylde en undersaatlig Pligt, idet han viste den Fare, for hvilken Kon
gen udsatte hele Nationen, sig selv og sin Familie. Kongen udlod sig: leg
er kjed af Alt dette her; jeg hsrer ei -Andet end Mangler og Vansteligheder
fra alle Kanter; jcg vil dse, men jeg stal dee med Heder." Efterat Kon
gen saaledes lenge havde givet sin stormende Heftighet» Udbruo, blev han
omsider mere rolig til Sinds, enten af Mathed, eller fordi han blev rort af
flere Gange fornyede Forestillinger om hans Bsrns og Families Skjebne. Er
indringer om Nationens Fare virkede ligesaa lidet nu som altid tilforn. Man
havde ofte fsr hsrt ham sige: Hvad betyder Nationen mod min Heder?" Under
de voldsomme Udbrud, hvortil han overlod sig ved nerverende Leilighed, undfaldt
ham denne merkelige Udladelse: Nationen stal faae bsde, fordi den ei adlsd
min salig Fader." Herpaa svarede Ehrenheim: Deres Majestets Hr. Fader var
elstet af Nationen, og den fulgte ham frivillig i Krigen."
Efterat denne Samtale havde varet omtrent halvanden Time, aftraadte Can
cellipresidenten, uden at faae at vide eller kunne gjette sig til Virkningen af sine
Forestillinger. Efter en Stunds Forlsb sik Baron Wetterstedt Befaling skriftlig
at underrette den engelske Minister om, at Kongen attraaede at tale med ham om
Eftermiddagen. Merry indfandt sig, og i denne roligere Conference blev afgjort,
at den forrige Subsidie-Tractat skulde uden nogen Forandring fornyes, og Svsrgs
maalet om Forsgelse af Subsidiernc skulde udsettes til fremtidig Underhandling,
naar den engelske Minister havde faaet Leilighed til at forberede denne Sag i
Parlamentet. Paa denne Conference fulgte Embargo-Ordrens Tilbagekaldelse,
der ligeledes stede igjennem General Tibell.
Disse Contraordres kom ei til Gstheborg fsrend 18 Timer efter de fsrste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
