Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 37. 659
Ordres dette siede, og da der svaredes: paa den tjenestgjsrende Generaladjutant
Adlercreutz’s Ordres, begjcerede han i det mindste at kunne opsende sin Tjener
til Adlcrcreutz, for at afhente hans Svar. Officieren sagde, at ogsaa dette var
ham forbudet. Derefter kjsrte Hofkantsleren tilbage, fsgte fsrst Statssecretair
Lagerbring, som ei var hjemme, og siden Rigsdrosten. I Salen befandtes Admi
ral Grev Clas Wachtmeister, som pustende holdt paa at rive op Vest og Hals
wrklcede. Zibet spurgte, hvad det var for Toilette Greven gjorde, hvorpaa denne
berettede, at Kongen var arresteret, og at Medlemnierne as den kongelige Bered
ningen vare kaldte til Hertugen. Da Rigsdrosten i Folge heraf besluttede at
lade sig boere op til Slottet, endskjsnt han endnu ei var helbredet af en svcer
Sygdom, syntes Zibet, at han som Medlem af Beredningen ogsaa burde ind
finde sig, endskjsndt ingen Kaldelse endnu var kommen ham ihcende, og kjsrte
saaledes tilbage til Slottet, og stap nu uhindret frem. Under Opgangen spurgte
han, hvor man samlede sig? Der blev svaret, at i det hvide Vcerelse indenfor
det store Galleri vare mange Mennesker. Hofkantsleren begav sig did, fandt Væ
relset i megen Uorden, Dronningens Toilette midt paa Gulvet, og Kongen sid
dende bleg og mat i en Lcenestol med Hatten paa Hovedet, heftig angreben af
Opkastelse, samt blodig paa Haanden og Kjoleskjsdet. Zibet bad Kongen skylle
sin Mund med koldt Vand for at stille Dpkastelsen. Dette hsrte Kongen, begjce
rede et Glas Vand, og skyllede Munden dermed, hvorefter Brekningen standsede.
Under dette formaaede Kongen af Mathed knapt at aabne Dinene. Ved hans
Stol stod Borgenstjerna, og Vcerelset var opfylot med militaire og civile Personer,
som mestendeels vare Zibet übeliendte, hvitte gik fra og til, slusket klcedte i Sur«
touter, og slcengte sig skjsdcslost i Stolene. Efterat Hofkantsleren en Stund
med Bevagelse havde betragtet Alt dette, og selv modtaget ikke blide Diekast af
de her Forsamlede, blandt hvilke befandt sig Adskillige af dem, som paa Norrko
ping Rigsdag frasagde sig Aoelsskabet, og som ved ncervcerende Begivenhed havde
spillet en ganske virksom Rolle, spurgte han, hvor Medlemmerne af kongelige
Beredningen vare, som vare blevne opkalote. Man svarede: Hos Hertugen.
Han begav sig da didovcr, og traf der de hsiere Cmbedsmcend og Generalitetet.
Hertugen tom ud, og tilkjendegav i en Tale, at han med Hensyn til hvad der
nyligen havde tildraget sig, havde, som den ncermeste fuldmyndige Wtling af
den kongelige Familie, feet sig nodt til at forlade fin Ro og paatage sig indtil
videre Rigsstyrelsen i Ggenstab af Rigsforstander. Derhos gav han tilkjende, at
han havde ophcevet den kongelige Beredningen, og i dens Sted tilforordnet et
Conseil, i hvilket hiins Medlemmer anmodedes fslgcnde Dag at indfinde sig.
Derefter forestillede Feltmarstalk Klingspor Vigtigheden af, at der til Rolighedens
Vedligeholdelse maatte udsees et sikkert Forvaringssted for Kongen, og foreslog
dertil Gripsholms Slot. Inden Hertugen kunde svare herpaa, udbad Baron
Zibet sig Tilladelse til i denne kritiske og omsindtlige Sag at yttre nogle Ord:
Han var forvisset om, at Hertugen, langtfra at ville forsge Smerten af Kongens
Stilling, var beredvillig til at skaffe al den Lindring, som kunde forenes med
Almeen - Sikkerheden ; han forestilte, hvorledes blot Navnet Gripsholm maatte
vcekte en smertelig Fslelse hos Kongen, ved at minde ham om den ulykkelige
Skjebne, som der tilforn havde msdt en svensk Konge. Han troede, at Kongen
med al Sikkerhed kunde forvares paa Stockholms Slot, hvor han fik Anledning
til at see og leve med sin Familie, hvilken Trost han aldrig kunde formode Her
tugen vilde ncegte ham. Her faldt General Adlercreutz meget hsirsstet ham i
Talen, at dette var et Spsrgsmaal, som senere kunde afgjsres." Zibet derimod
paastod, at det var just nu Sporgsmaalct burde afgjores; thi naar Kongen var
bortfsrt til et afsides Sted, var det for seent. Cn og Anden begyndte nu ogsaa
ganske varsomt at lade sig mcerke med at vcere af samme Tanker. Hertugen, som
syntes tvivlraadig, sagde, at han vilde videre tcenke derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
