Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilag No. 40 og 41
662
Personers Stemmer ved Hoffet og Armeen. Ncesten alle Damer, som hverken
elske Keiseren eller Revolutionen i Sverige, ere det sidste Parti hengivne, og der
er intet Land i Verden, hvor Damcrnes Mening saa let blive. Mccndenes som i
Frankrige. Hr. de Dahlberg sagde mig tilsidst, at uagtet det ringe Haab, som
det dansle Parti endnu ncrrede, maatte man aldeles ikke vcere uden Frygt, men
handle conseqvent, med Iver og Forsigtighed. Han anbefaler den dybefte Hem
melighed.
Jeg indsaa let, at Hertugen as Friauls Hjcelp ikke er nok til at tilintet
gjsre en Intrigue as den Slags med saa mange Forgreninger, fordi hans Stil
ling hos Keiseren gjor ham mere stikket til personlig og detailleret Fortrolighed,
end til store politiske Combinationer, hvori han siger, han ikke blander sig. Jeg
ansaa det derfor nsdvendigt at soge nogen Forbindelse med Hertugen af Bassano
(Maret), der er ligesaa hsit elsket af Keiseren, men i Folge sin Stilling er meer
i Stand til at tåge Dccl i de egentlige saakaldte Affairer end Hr. de Friaul.
Forssget var ikke let, formedelst den ulykkelige Etiqvette, som hindrer os i at gaae
til de hsie Cmbedsmcend og Ministre fsr Undertegningen. Men jeg havde gjort
Bekjendtskab med Hr. Ducrest de Villeneuve, som har Hertugen af Bassano at
takke for sin Post som Veorstair 668 viait» reunis, og til hvem Hr.
af Peyron, (Ministeren), havde givet mig et Brev, paa Grund af et gammelt
Bekjendtstab. Denne Villeneuves Kone er Keiserindens Dame 6e preLLiMtion ;
hos hende saae jeg Hertuginden af Bassano. Jeg ssgte at scette mig i Gunst, og det
var Fruen selv, som forestog mig at gjsre hendes Mands Bekjendtstab. Hcendelses
viis stsdte jeg paa ham nogle Dage efter hos Hertugen af Cadore, og vi havde da
den Samtale, som er anfort i den officielle Devesche til Kongen. Siden har jeg
havt en privat Samtale med Hertugen af Bassano, og har fundet ham vel stemt
for os. Det var let at lade ham indsee, at de Danskes Hovedgrund til Fordeel
for begge Kongerigers Forming, nemlig Oprettelsen af en maritim Magt, vilde
langt lettere og naturligere opnaaes ved Norges Forening med Sverige. Det
danske Fastland er ei af nogen Betydenhed for en Ssstat; men hvad der er vig
tigt er, ei at forssge paa at forene to Nationer, som umuligt kunne forliges
med hinanden, det er ikke at gjsre et Forssg, hvis Udforelse vilde koste Strsmme
af Blod, medens det tilsigtede Oiemed kunde opnaaes uden at udgyde en Draabe.
Jeg er vis paa, at Hertugen af Bassano har fulgt Traaden af min Fremstilling,
og har interesseret sig derfor; jeg er vis paa, at han vil sige Keiseren igjen,
hvad der er foregaaet imellem os. —
No. 41 (til Side 182).
Prinds Christian Augusts Apologi for sin Fremgangsmaade i Norge
under Krigen med Sverige.’)
(Metdeclt i et Vnv ti! haus Vroder Hertugen af AngusteMor,,.)
Du har, kjEre Broder, forlangt en Apologi for min Fremgangsmaade. Her
felger den. At den imidlertid tilligemed de til Oplysning medfslgende Bilag
’) Msirift af denne Apologi er bleven Aall sendt fra Prinds Christians Broderson Her«
tugen af Augustenborg. Udg. kjender ei den tydfle Tezt, men maa antage, at den
stemmer med det af Ipsen i Christian August, Kiel 1852", S. 287—298 leverede Af»
tiyk deraf, og da dette ikke altid stemmer med Aalls Oversettelse, ere de fleste Afvigelser
her anforte som Anmarkninger. Straz i Begyndelsen, hvor Aall uden Grund har
forkortet Prindsens Beretning om Bilagene, stjsnt den indeholder en saerdeles vigtig
Oplysning vm, hvorlcenge Brevene mellem Kongen og Prindscn i Regelen vare under-
veis, har Udg. indtaget Ivsens fuldstcrndige Aftryk i Overscettelse. Hverken Aall eller
Ipsen have havt Adgang til de oprindelig vedlagte heist vigtige Bilage, et Savn, som
det i Historiens Interesse vilde vcrre saare snsteligt snart at faae afhjulpet.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
