- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
666

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bilag No. 41.
666
Resultatet af mine Forestillinger vare altsaa:
1) At en isoleret Operation, ved hvilken man blot stulde gaae frem til et
vist Punkt, og holde sig paa dette, var ligesaa umulig som yderst vovsom og
farlig i sine Felger.
2) At et lykkeligt Udfald kun var at vente af hurtige Fremskridt.
3) At det af denne Grund ogsaa var nsdvendigt at operere i Fellesstab og
Forbindelse med vore Allierede.
4) At uagtct muligste Skaansel af Magasinerne (ved Permitteringer) alle
Forraad og Resourcer vilde vcere udtsmte ved Enden af August.
5) At, da vi forstsrstedelen maatte subsistere af egne Magasiner, var enhver
Operation ester lulimaaneds Udgang umulig.
Fsrend Vaabenstilstanden blev stuttet 1808 laae de svenske Hovedmagafiner
ved Vennersoen og ved Havet. Af disse bleve de forskjellige Depots forsynede
paa 14 Dage. Ester Vaabenstilstanden bleve disse Magasiner tomte, undtagen
et i Carlstad, et i Gothenborg og nogle Depots, og selv i disse efterlodes kun
det Nsdtsrftige. Saa meget til at forstaae det Fslgende.
I de fsrste Dage af Juli Maaned medbragte flere Reisende det meer og
meer udbredte Rygte om mit Valg til Tronfslger. Dette bevegede Hr. v. Kaas,
som derved kom i Fare for ikke at kunne holde sit Kongen daarligen givne Loste, og som
tabte Udsigten til at spille en glimrende Rolle i Sverige som Negociateur, for
uden flere andre Grunde, til den Bde Juli uden derom at hore min Mening at
forestille Kongen Nsdvendigheden og Muligheden af at rykke md, uden at oppebie
Russerne. Besynderligt nok var det, at da dette übesindige Menneske senere hen
udpludrede dette for mig, og efter en Dispute viiste mig sin Concept til denne
Forestilling, fandteZ deri et udstrsget Sted, der dog endnu lod sig lese, hvori
han talte om Vansteligheden, ja Umuligheden af en faadan Operation. Hans
Majestcet troede imidlertid med Hensyn til denne Gjenstand sin Cancelliepresident
meer end sin General, og dette foranledigede Ordren af 14de Juli (hvorom mere
siden); thi til den Tid havde jeg Ordre fsrst da at indrykke, naar jeg blev under
rettet om Russernes Fremslridt, og kunde operere i Forbindelse med dem.
I disse Dage, da Hr. Kaas’s famsse Skrivelse af Bde afgik, eller nogle
Dage tidligere, indlob Efterretning om, at Russerne rykkede frem fra Umeå.
Naturligviis maatte man vente, at de vilde fortsette Operationen og i kort Tid
tilbagelcegge de 17 til 29 Miles Vei til Hernosand. Jeg anmodede altsaa Ge
neral Krogh om at lade de dertil bestemte Tropper rykke md i lemteland; de til
Herjedalen og en Dccl af de til Dalekarlien bestemte Tropper stode ferdige i
Roraas til Opbrud. Her bleve alle Permitterede hurtig indkaldte. Nogle Dage
senere sik jeg Efterretning om en afstuttet Vaabenstilstand og Russernes Tilbage
tog, om den russiske Colonnes uforholdsmessige’) Styrke, om Umuligheden i at
lade den tilhcendekomme Forsterkning over den bothniske Havbugt^). De til
lemteland bestemte Tropper vare imidlertid indrykkede, men Russerne, som snart
igjen havde opsagt Vaabenstilstanden, vare dog 10 Dage senere endnu ikke komne
til Hernssand. Eftcrat altsaa vore Tropper igjen maatte trekke sig tilbage fra
lemteland, og ingen videre Fremsiridt fra Russernes Side kunde ventes, turde
jeg ikke vove at rykke md, og det saa meget mindre som Reserven i og omkring
Stockholm blev med lilmarscher beordret mod vor Grcendse.
Den 14de lluli^ om Aftenen fik jeg General Kroghs Melding om Gzftedi
jlonen til lemteland, og ved Oberst SHoldebrand Statsraad Adlerfparres forste
!) Ipsen har: uforholdsmassig ringe, hvilket maa vare det ene ngtige.
?) Ipsen har: Umuligheden af, at denne kunde faa Soutien over den bothmske Bugt, -
Dejie maa og vcere det rette; thi Prmdsen taler neppe her om ey Hjaelh han, me-y
Russerne selv stulde yde dette Corps.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free