Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Bilag No. 41.
skulde ingen Vaabenstilstand sluttes. Henimod den 24de luli^) kom Sagen
paa Tale i Regjerings-Commissionen, og alle Medlemmer, Hr. v. Ka as in ti
de fattet, vare fuldkommen overbeviiste om, at en hurtig Vaabenstilstand var
det eneste Middel til Landets Redning. Man besluttede at lade en kraftig Fore
stilling, som Hr. v. Kaas tillige underskrev, personligen overrcekke ved et
Medlem as denne Commission, der tillige ved mundtlige Oplysninger og Tilscet
ninger^) skulde underststte den. Hertil tilbsd Hr. v. Kaas^) sig. Dette var
den eneste Commission, som han lovede trolige» at udfsre. At dette imidlertid ikke
var hans Hensigt med denne Reise, viiste Udfaldet; thi han udrettede aldeles ikke
den sidste Dccl as sit Wrinde, og undfkyldte sig med, at Kongen var bleven
unaadig over Forestillingen, og ikte havde vceret at bevcege. Herpaa svarede jeg
ham, at han ikke kunde indbilde mig, at Kongen as Uvillie mod enkelte Indivi
der eller as Lune skulde scette Halvdelen as sit Folks Vel og en Krone paa Spil,
naar han blev tilbsrlig underrettet, og det gjorde mig ondt, at Kaas^) ikke havde
svaret til vore Forventninger.
Da Kaas reiste til Kjsbenhavn, erfoer han det Adlersparreske Corpses Marsch ;
hvad han tcenkte herom, og vovede i den Anledning at skrive til mig, sinder Du
iet as ham egenhcendigen skrevet Bilag. Neppe var han ankommen til Kjsben
havn, fsr Skriget^) mod mig der blev dobbelt heftigt. Paa sin Tilbagereise
hertil berusede han sig i Vestgaard, den fsrste Station paa denne Side as Svine»
sund, i et Selskab as Kjsbmcend og nogle unge Officierer, blandt hvilke ogsaa
et Par Svenske befandt sig, sladrede, stjceldte mig ud, og da jeg erfoer dette (han
stal have skjceldt mig for en Forrceder) forlangte jeg, at han, for ei at passere
for en 3 Marks Mand, enten skulde gjere en trykt Erklæring bekjendt, at Rygtet
om at han paa denne Maade havde forbrudt sig var usandt, eller skulde for
lange et Thingsvidne. Begge Dele ncegtede han. Jeg erklccrede ham da, at
jeg ikke vilde staae i noget Collegialforhold med ham, og hanblev uden videre
Omstcendigheder bortefra Regjeringscommissionens Moder. Jeg
klagede for Kongen, forlangte Fyloestgjsrelse — jeg fik den ikke. Siden ind
lod Kaas sig, uden kongelig Autorisation, og uden at underrette mig om den
Gjenstand som afhandledes, i en Negociation med Armfelt og Manderfeld, ved
hvilken han ssgte at tilintetgjsre mit svenske Valg, og forsikkrede blandt Andet
Armfelt, at jeg var ham ugunstig o. s. v. Planen var, at Prinds Gustav skulde
vcelges til Successor og cegte vor Kronprindsesse. Paa denne Maade skulde
smere hen Foreningen mellem de 3 Riger bevirkes; men Prinds Christian Fre
denk strax afsindes med Hertugdsmmerne. Men denne smukke Plan synes ingen
steds at have sundet Bifald. Armfelt sik sin Afsted, og Kaas blev beordret til
Kjsbenhavn 6). Til alt Foregaaende kommer den bekjendte Historie med Brevet
i de engelske Tidender, med Hensyn til hvilken jeg nsdte ham til en skriftlig halv
Bekjendelse, og indsendte denne. Hundrede andre Übesindigheder, Dovenskab i For
retninger, UtilgjKNgelighed, Stolthed indtil Grovhed, Sandselighed uden al Anstand
’) Ipsen har: mellem 18 og 29 Juli.
Ipsen har alene: ved kraftige og mundtlige Forestillinger.
’) Ipsen har: denne Mand.
") Ipsen tilfsier: efter sit Lsfte.
«) Ipsen har: das Geschwatz, Sladderet.
«) Kaas ester det Passerede kom tilbagt til Kjobmhavn, skal det have spsget for
hans Afsied; men han forstod at dampe Kong Frederiks Uvillie ved at forestille ham,
at hvad han havde gjort var sieet af Hengivenhed og Nidkjcerhed for sin Konges Tje»
neste. Kaas var ellers cn Mand med et godt Hoved og Embcds-Routine, og hvorvel
en Vellystmng dog taalelig arbeidsom i den Tid han fra omtr. 1783—1807 var ansat
i Norge. — I. Chr. Berg.^l
i) Ipsen tilseier: betegnede hans herværende Ophold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
