Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 Silag No. 48 og 49.
Fremmede kives her, og trcekte Tiden ud, alt hvad de kunne; de sege her som
andensteds at udsprede Misneie og Uro, men jeg.haaber at holde dem fra Livet
(vi 6in»i-Filiki6u). Deres Snak stal ophere ved vor nye Sens Ankomst, om
ikke fer, og naar de omsider engang stilles ad og drage til Provindserne, har jeg
Grund til at troe, at deres hervcerende Opfersel vil gjere en modsat Virkning
der, og at de, som ei vogte sig, ville beklage at maatte til deres egen Ulykke
sande det gamle Ordsprog, at den, som graver en Grav til en Anden, falder
som oftest selv deri^).
De trange Pengeresourcer, og visse hervcerende Medlemmer af Stats-Ud
stottets Skrig, foraarsagede Indstrcenkningen ved Vestarmeen, da Stilstanden blev
bekjendt. Jeg har siden sat Ofsiciererne paa Reisereglement. Dette var vel endnu
ei kommet til Dem, m. b. A., inden De skrev Deres sidste Brev, men jeg haa
ber, at det nu er Dem tilhcendekommet. Jeg har befalet Adlercreutz med Cou
reer at oplyse Dem heroin; ligesaa har jeg befalet Vngestrom og Wetterstedt at
meddele Dem de sidste saavel indenlandste som politiske Nyheder. De senere ere
tilfredsstillende; de ferste ere som scedvanligen blandede med Dumheder og Sot
tiser, som skulde strcemme dem, der ere meer uvante end jeg til alle Rigsdags
plaisirs, men som i mine Tanker ere saa neie forbundne med Sagens Natur, at
de ei kunne undviges, og som ved alvorlig og kold Conduite visseligen lede til
Besvcer for den Styrende, men dog til ingen Felger for det Almindelige. Hvad
det Ferste angaaer, saa faaer man gjere sin Skyldighet». Besvcerlighederne ere
neie forbundne med mit Kald, og derpaa maa jeg ei vcere neieregnende, saalcenge
der ei er nogen Uleilighed at befrygte af det Sidste, hvilket dog i alle Henseender
ber vcere det vigtigste, og paa en eller anden Maade vcere fredet mod alle util
berlige Ansted. Jeg tilbagesender Prindsens Brev : det er for vel strevet til ei at
overgives til sin Eier; jeg anseer det som et classisk Opus.") Jeg slutter med
fornyet Anmodning om at forsikkre Prindsen, naar De trceffer ham, om mit ufor
anderlige Venskab, Agtelse og Velvillie, og at jeg enster derpaa at give ham
uomstedelige Beviser. Farvel nu saalcenge o. s. v.
Carl.
No. 49 (til S. 100—101).
(Eftci Atlcispams Handlingar VI. 83-115,)
a.
Scrter den 24de August 1809.
(Han seger i Begyndelsen at berolige Adlersparre med Hensyn til Dale
larlenes befrygtede Misneie med Kongens Afscettelse, og vedbliver om fire Brugs^
patroner i Dalame: leg er fuldt og fast overbeviist om, at de som Hcedersmcend
stulle gjere Alt for at bibeholde den Tingenes Orden, vi nu have; tillige have
de 5 Punkter angaaende Tronfelgen og vort Forhold til Norge, som D. H.
meddeelte, gjort en scerdeles god Virkning; thi en aaben Communication med
Norge, og iscer Foreningen dermed, er en enstelig Sag for Dalekarlen. Jeg lod
’) Mon dette kan ansees [om en Spaadom om det ftben indtrufne sorgelige Optim i
Hovedstaden? (Den sv. Übg. Anm.)
2) [J&crtocb menes formodentlig Prindsens Brev til Adlersparre as 2 Novbr. ; ovenfor
3) Med Hensyn til disse Breve fra Oberst Gahn og Forsogene fra svensi Side paa at
bringe Nordmandene til Frafald fra Danmark, kan jevnfoies C. A. Adlersparres Eri-
nringar vid Grefve Magnus Bjørnstjemas Anteckningar. Stockholm 1853", hvor
bl. A. S. 94—95 en svenst Proklamation i denne Retning er trykt.)
Uddrag af Oberst Gahns Breve til G. Adlersparre.’)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
