Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 «ilag No. 51.
stutte os til hans uforsonlige Fiende England. Jeg tilstaaer, at vor locale Be
liggenhed er fortreffelig, men Udsigten til en evig Krig for at bevare et Forbund
med Storbrittanien giver alligevel intet trsstende Resultat; thi Tilgang til Folk,
om ei til Penge, skulde altid fattes. Krigen, just fordi den bliver defensiv, vil
i Vintertiden, da ingen engelsk Ssstyrke kan beskytte os, blive baade folkespildende
og besverlig, da en lang og tilgjengelig Kyst er at forsvare; chi jeg forudscetter
altid, at Rusland og Danmark, saalcenge Napoleons Magt er den samme som
nu, stedse paa hans Vink gribe til Vaaben, om Noget skeer paa vor Side, som
kunde vcere stridende mod hans almindelige Planer. For saaledes at resumere
mig, troer jeg — men kan tåge Feil — at Norge, forenet med Sverige og ga
ranteret as Frankrige, bliver sikkrere og mindre farlig, end samme Forening for
bunden med en Krig med Fastlandet, hvorved den engelske Ssmagt blev vor
Stette og Vern. Du svarer mig, at fri Handel er det eneste Motiv for Norge
til at erklere sig for os; men mon i Tilfelde af en almindelig Krig, undtagen
med England, denne Magt kan forsyne Norge med saa stort Kvantum Korn,
som kan tilfsres det fra Jylland og Archangel? Desuden om Frankrige i Frem
tiden, og jeg haaber den ei maa vcere langt borte, angriber Rusland og opfordrer
os til at virke paa vor Side, hvilket sikkerligen er det stsrste Slag, som kunde
stiles mod den engelske Handel paa Dsterssen, hvad bor vi da gjsre i det Til
fcelde de russiske Barbarer vises igjen tilbage til Asien? Skulle vi da overgive
Finland, og ei med Opofrelse af vor sidste Kraft sege at tilbagevinde en tusind
aarig Besiddelse, hvor enhver Indbyggers Navn fortjener at ristes paa Medborger
lighedens Altar? Jeg er overbeviist om, at der blot kan vcere een Tanke herom;
og skulde Valg nsdvendig finde Sted imellem Finland og Norge, saa, hvorvel
jeg erkjender det sidstes Fortrin i geographisk og militair Henseende, skulde jeg ei
kunne sove rolig i min Grav, om jeg ei havde stemt for vore Medbrsdre. Eng
land kan med den bedste Villie ei skaffe os Finland tilbage; det kan ei heller i
Lengden forsvare os i en Krig, hvortil en, af Europas Continental-Magter ei
bifaldt Forening med Norge skulde give Anledning. Derimod kunne begge disse
Tilfelde lempes paa Frankrige. Fra Seinens Strande kan den Tordentile til
bagestynges mod Nevas Bredder, som nu har rammet den edleste Formuur for
Sveriges fremtidige Selvstendighed, og da fsrst kunne vi som frie og tilfredse
Mend nedstige i vore Grave, naar Vsterssens nordre Strande fra Ladoga til
Nordssen favne blot et eneste Folkeslag.
England har selv tilladt os Havnelukkelsen, og med Varme erkjendt den
Varsomhed, hvormed vi have gaaet tilverks i Svorgsmaalet om denne Sag;
men ganske sikkert er det, at den Interesse, som vi nu vekke hos det engelske
Ministerium, forsvinder aldeles, dersom Rusland svinger om og gaaer over til
det engelske Parti; thi da aabnes for Englaud en saa vidt udstrakt Udsigt i Han
delsveien, at Sverige ei engang mere bemerkes. Da er det den gamle Mod
vegts-Plan indtreder, som fester Sveriges Interesse til Frankriges. Men jeg
har veret baade vidtlsftig og trettende i Haab om at Du med sedvanlig God
hed tilgiver mig.
Oberste Gahn har faaet et Brev fra Kongen, som vedlegges i Afskrift.
Du strider saa mystisk, at jeg ei anderledes kunde opsette det, og jeg haaber det
maa vere tilstretkeligt. Grev Msrner turde nu vel ei lengere udeblive.
Uroen og Efterspsrgselen om Svaret fra Norge tiltager dagligen, og der paastaaes
endog, at En og Anden har villet forssge i Plena at gjsre Anmerkning om en
Seendregtighed, som tilskrives en mindre Opmerksomhed for Rigets Verdighed.
G. af Wetterftedt.
Stockholm den 22de August 1809.
— — Kongen har idag meddeelt den hemmelige Comite i Oversettelse saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
