Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 53. 701
No. 53 (til S. 204).
Brev fra Grev Axel O. Msrner til Kronprinds Carl Johan.
Gsteborg 27de Marts 1811.
Jeg har havt den Wre i min underdanige Skrivelse af 25de dennes at un
derrette D. Kgl. Hsihed om, at jeg skulde have en Samtale med Grev Wedel,
og at jeg siulde have den 3Ere straz at underrette D. Kgl. Hoihed om Indhoidet
deraf. Da denne Samtale fandt Sted igaar for Grev Medels Afreise, vil jeg
nu, saavidt det er mig muligt, Ord for Ord berette D. K. H., hvad han har
sagt angaaende en Forening med Norge. D< K. H. skal herved faae Anledning
til at erfare, hvad en Mand tcenker i dette 3Emne, som ved den Indflydelse, han
har i en Deel af Landet, sandsynligt er den eneste Nordmand, som er i Stand
til at gjennemdrive denne Forening.
Da jeg under mit Ophold i Norge ofte havde Anledning til at samtale om
Sagen med Grev Wedel, som da viste mig megen Fortrolighed, kunde jeg nu
let svsrge ham, om han endnu fslte sig lige tilbsielig til at bidrage til en for
begge Lande saa lykkelig Begivenhet». Han svarede mig:
leg ligesom de fleste blandt mine Landsmcend, som ere oplyste nok til at
kunne bedsmme’ Nordens sande Interesse, er af ganske den samme Overbeviisning
nu som da. Alle snstede da at styres af hsistsalig Kronprinds Carl August, da
denne under et langt Ophold i Norge havde forstaaet at vinde almindelig Kjcer
lighed og Tiltro, og fra det Oieblik, da han blev valgt til Tronfolger i Sverige,
var det ganske let at stemme Sindene til Fordeel for en Forening mellem begge
Lande. Men Prindsens Samvittighedsfuldhed lagde Hinder i Veien for Udfs
relsen, aldenstund han endda beherskedes af en Fslelse af Hengivenhet» for sin
gamle Souverain. Hvad Sveriges nuvcerende Kronprinds igjen angaaer, da be
hsver han vistnok ikke at holdes tilbage af stige Betcenkeligheder, som nu ere for
svundne, men der behsves Tid for at vcekke denne Tiltro til Prindsen, som den
danske Regjering gjennem sine Stemvlinger har gjort Alt for at tilintetgjort."
De veed, at denne Regjering, som altid frygter for at miste Norge, benytter
sig af den mindste Omstcendighed, for at bortfjerne dette Tidspunkt. Til en Be
gyndelse har man, for at gjenoplive det Had, man stedse har ssgt at underholde
mellem begge Nationerne, og som var ncer ved at udstukkes, forstaaet at bestyrke
dette ulykkelige Rygte, som udspredtes efter salig Prindsens Dod, at denne Dsd
ikke siulde have vceret naturlig, samt at man alene af den Grund havde valgt
ham til Tronfolger i Sverige, fordi man deri fandt et Middel til at blive af
med en Fyrste, som man frygtede i Spidsen for en Armee, der skulde modscette
sig Sveriges ærgjerrige Planer paa Norge. Slige Beretninger have ingen Virk
ning paa de Oplyste, men have ikke undladt at forbittre den simple Mand."
De mindes fra deres Ophold i Norge, hvor fiendtlig Sindsstemmngen da
var mod Cnglcenderne. Alle erindrede sig med Fortrydelse, hvor uretfcerdigt Eng
land havde rovet Danmarks Flaade i Kjsbenhavn, og sin Pligt tro anvendte
Pressen al sin Indflydelse for at vedligeholde denne Stemning. Men den har
nu undergaaet en fuldstcendig Forandring. Nordmcendene erindre sig de Fordele,
de have havt af sine Handelsforbindelser med England, og snske at see dem gjen
oplivede; Danmarks Forbund med Frankrige udgjor derfor ogsaa en af deres
fornemste Klagepunkter mod den danske Regjering."
Her sinder De nu en Anledning, som kan tjene den danske Regjering til
et nyt Vaaben mod Sverige. Man har nemlig llsgtigt benyttet sig af denne
Nordmcendenes bekjendte Uvillie mod Frankrige, for at opstrcemme dem i Anled
ning af Eders nye Kronprinds’s Ankomst til Sverige, og man har sogt at frem
stille hans Valg som en Folge af Keiserens directe Indstydelse, da han, for efter
(Oveisat eftei Aftrykkct i Schmkcl-Bergmans Minnen. VI, 3iS—3t9.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
