- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
712

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

712 Bilag No. 56 og 57.
naar en Nsdlidende kom til ham med Anssgning om Hjcelp paa en Tid, da
det leed noget hen i Maaneden, han da bad den Anssgende komme igjen nceste
Maaned, naar Prindsens Maanedslsn var falden. Hans Velgjerninger vare
utallige, men de udsvedes i den stsrste Hemmelighet,, uden mindste Skin af Pra
leri eller Fordring paa nogen heirsstet Taknemmelighed eller stavist Afhcengighed
af hans Villie. Han havde mange Pensionairer saavel i Fredericia, hvor han
for opholdt sig, som i Norge.
Hans daglige private Omgang og Levemaade, hvori Aabenhjertighed, Ven
stab og den varme Oprigtighed, som uforandret Redelighed indgiver, vare egent
lige Bestanddele, havde, som hans Person, sin hoie og sande Vcerdighed ved den
rene Simpelhed, der indgsd sand Hsiagtelse, og stabte en Anseelse, som ei var
Foster af Ippighed og skinnende Glands eller en smaaagtig Storhed, men gav
ham Venner og saa at sige Dyrkere, som forbleve hans Venner endnu i Dsds»
timen, og hos hvilke hans elskede Minde ei for med Livet forsvandt eller forsvinder.
Nogle Trcek af hans Levemaade, endskjsnt i sig selv maastee tilsyneladende
übetydelige, turde dog fortjene at ncevnes. Den udmcerkede sig ved den sterste
Tarvelighed, hvorved Midler til Velgjsrenhed sammensparedes. Han stod op
hver Morgen Kl. 6, og dråk da en Kop Kaffe. Middagsspiisning stede bestemt
og i Hast Kl. 1, og bestod af 3 Retter Mad med et Par Glas Rsdviin; der
paa indtoges atter Kaffe. Til Aftenen ned han Intet, og Kl. 10 gik han til
Hvile. Formedelst hans saalunde bestemt ordnede tarvelige Levemaade og Tids
inddeling gjordes, som allerede bemcerket, Besparelser, hvilke satte ham istand til
at lette og bortfjerne Medmenneskers Lidelser, og tillige give sine Embedssysler en
ordnet, paapasselig, aldrig seendrcegtig, vaklende og uregelbunoen Gang. — Hans
Tjenerstab bestod af 1 Kammertjener, 1 Iceger, 2 Ridekncegte og 1 Kok. Hans
Stald bestod af 2 Rideheste for ham felv, og 1 for hans Ridekncegt, som fulgte
ham. Denne Indstrcenkning i Levemaade og Udgifter turde vcere sjelden blandt
Personer af hans hoie Byrd og Vcerdighed.
Prindsens sornemste Fornsielse i ledige Timer var lagt. Den legemlige
Anstrengelse, som derved anvendtes, var baade et Beviis paa hans stcerke og hcer
dede Legemsbygning og bevarede dens Kraftfuldhed ; men den gik nu og da over
til en for Prindsens Helbred farlig Overdrivelse. Hans Helbred retableredes dog
snart uden Lcegehjcelp. 1808 den 15de Mai udncevnedes han til Generallieute
nant. Tamme Aar den 30te Juni udncevnedes han til General, som Belsn
ning for de Bedrifter og det Held under Krigen, som udmcerkede Norges Forsvar.
Ved en kongelig Forordning af 20de Januar 1808 var allerede bleven fastsat,
at den norske Armees fsrste Division skulde, foruden Agershuus og Christiansands
Stift, tillige indbefatte Bergens Stift, men hvilken Bestemmelse dog ei skulde
scettes i Vcerk, fsrend den i Bergen commanderende General Hesselberg tog sin
Afsted, hvilket stede 30te Januar 1809. Aar 1809 den 30te Juli udncevnedes
Prindsen til Feltmarsialk og Statholder i Norge. Aar 1810 erholdt Prindsen
Afsted fra sine Embeder i Norge, som udkaaret Kronprinds i Sverige.
No. 57 (til Side 223.)
(Af «ladet Tiden 1810 No. 38.)
At Fredag den 29de Decbr. 1809 var bestemt til en Tatnemmeligheds og
Fredsfest, det havde Borgerstabet i Christiania tilmeldt Reprcrsentanterne i samt
lige Stiftets Stceder, og her i Staden wndgjort ved en trykt Indbydelse, men
det forkyndtes ogsaa ved Solens Opgang samme Dag ved Kanonernes Lssning.
Paa samme Tid heisede alle Skibe og Batterier deres Flag, som vaiede hele
Hsitidelighed i Christiania den 29de Decbr. 1809.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free