Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 Bilag No. 58,
Kundstaben om disse Fordele er med stor Omhyggelighed bleven udbredt blandt
Almeenheden. Det er ikke deres egentlige Vcerd, jeg har taget i Beregning,
men deres Virkning paa en cedel og klarsynet Prinds, som ei kan tilbyde Sligt.
De Forskninger, som jeg med yderste Omhyggelighed har kunnet anstille, de Grunde
jeg har kunnet underkaste mit Omdsmme, har fuldkommen overtydet mig om, at
Prindsen af Augustenborg er en Fyrste as udmcerket og usedvanlig Oplysning,
af den cedleste Tenkemaade og Fasthed i Charakteren, og begavet med de Egen
flaber, som skulde oplive vor alderstegne Landsfaders sidste Leveaar. Alligevel ere
Domme af en ganske modsat Art blevne udbredte overalt og have overalt rodfestet
sig ; de ere af den Bestafftnhed, at de skulde gjere den svenske Tronfslge modbydelig
for denne Prinds, enten fer eller efter hans Hidkomst; de ere ei af den Art,
at de kunde lokke en ikke cergjcerrig Prinds fra huuslig Lykfalighed og philoso
phisk Rolighed til Storme og Farer. — Alene den ham msdende almene
Kjerlighed, Velvillie og Tillid skulde have denne Kraft. Sverige var aldrig blevet
Carl Augusts Fedreland, om han havde bemerket en Splid i den lovgivende
Magts Tcenkemaade, eller en ham msdende almindelige Uvillie fra sine nye Lands
mcends Side.
Disse ere de Omstcendigheder, som ganske nyligen ere indtrufne. Jeg saae
et tydeligt Samtykke i Prindsens Svar; jeg seer nu med fuldeste Overbeviisning,
at han ei modtager den svenske Tronfslge, om han endog dertil velges. Jeg
maa endog bekjende, at jeg med Smerte skulde see en cedel, dydig og velvillig
Prinds under disse Omstcendigheder betrede den svenste Jord. En lengere Fvr
haling as Tronfslgervalget; et Valg som ei antages ; stridende Meninger, maaskee
en Brydning mellem Konge og Folk; vore tilbageverende Nationalkrefter i Strid
med hverandre; en ankommende Tronfslger msdt med Uvillie og Mistro: —
see der det eldgamle Sveriges sikkre Ovlssning, et Alt omstyrtende Tidsrum,
forferdeligt ved Storme og Skibbwd. — Naar det af de Grunde, som jeg har
anfsrt, er en Unmlighed, at Carl Augusts Broder kan blive vor Prinds, staaer
der efter min Overbeviisning blot et Formaal tilbage: Prindsen af Pontecorvo.
Dette Valg synes nok ledsaget af Farer og Uleiligheder; men hvert andet skulde
true med stsrre Farer. Dette Valg kan paadrage os Uvillie og Fiendtlighed fra
Verdens stsrste Ssmagt; den Prinds, vi velge, stal i Begyndelsen vere fremmed
for vore Seder, vore Love og vort Sprog ; men enhver ovlyst Ven af det svenske
Fosterland stal dog med Overbeviisning kunne sige: naar En af Europas stsrste
Feltherrer leder vor Krigsher i Striden, kan Sverige ei kues af udenlandsk Magt.
Under en kraftfuld Mands Styrelse stulle alle indenlandste Kabaler og alt Psbel-
Raseri oplsses. Den Prinds, som af sit Fedreland og i Fiendens Land er lige
heit elsket for sit Retsind og sin Menneskelighet,, stal med dobbelt Nidkjerhed an
tage sig sine nye Landsmends Rettigheder og Velferd, naar de have givet ham
det hsieste Vidnesbyrd, som kan gives, paa Tillid og Kjerlighed. Paa disse
Grunde kunne svenske Mend efter min Overbeviisning ststte sit Valg og sine
Forhaabninger.
No. 58. b. (til Side 247).
L. v. Engestroms Beretning om Tronfslgcrvalgei eftei Kronprlnds
Carl Augusts Dsd.
(,’lf sirusemtolpei Po>t«feui«en. U. 17’,—1W.)
Christi Himmelfartsdag, som var dett 31te Mai, kom Kronurindsens Haand-
Secretair Kullberg til mig omtrent Kl< 40 Formiddag, just da jeg agtede mig at
gaae ud. Han saae forstyrret ud. Hvad fattes? sagde jeg. Er De syg?" —
Nei; men jeg har faaet übehagelige Tidender." — Hvad da? — Er Kron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
