Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 723
dem i Tydelighed, det erstattede Baron Wetterstedt gjennem sine Forklaringer.
Han, som siden sin tilkommende Svogers Tilbagekomst var aldeles omvendt fra
det augustenborgste Parti til det pontecorviste, begjcerede, at Lagerbjelkes Depescher
skulde meddeles Statsraadet. De bleve as dem leste, og af Wetterstedt saaledes
forklarede, at den hederlige Adlerbeth, som ventede Sveriges Sikkerhed fm Fran
rige, overtydedes om at Keiser Napoleon onstede Prindsen af Pontecorvo. Han
saa det med Bekymring, eftersom han var gaaet ind paa Tanken at vcelge Her
tugen af Augustenborg ; men troede at burde opoffre sin Dverbeviisning for Fe
drelandets Vel. Rosenblad taug. Biskop Rosenstein, hans Slcegtning, og Adler
sparre, til hvem han bar en uindskrenket Tillid, vare ivrige for Augustenborg.
Han tcenkte at folge Pluraliteten. Gyllenborg var nykommen og yttrede sig lidet.
Wrede var for Prindsen af Pontecorvo og Adlercreutz aldeles imod Augustenborg.
Jeg overvar sjelden disse Herrers Overlegninger, men blev uryggelig ved mit For
set, ei at forlade Kongen. Jeg havde aldeles Intet bidraget til at lade hans Valg
falde paa Hertugen af Augustenborg; men efterat det var gjort, burde jeg for
blive derved, indtil Kongen forandrede sin Tenkemaade. Platen og Adlersparre
vare de. som havde fremsat dette Forslag. Platen havde siden forandret sig;
men Adlersparre holdt ud med en ham egen Paastaaelighed.
Den 29de Juli kom Oberstlieutenant Holst tilbage med 2de Breve fra Her
tugen af Augustenborg til Kongen. Det ene var Svar paa Kongens Brev, som
Holst havde medbragt, og det andet paa det, som Silfverstolpe havde afgivet.
Den Sidste lom iligemaade tilbage og afgav underdanig Beretning om sin Sen
delse. Deres Tilbagekomst gjorde ingen merkelig Sensation i Stenderne. Her
tugen erkjendte, sagde Silfverstolpe, at han ei var stikket til Konge; han var
tvivlraadig, om han skulde antage eller ikke et Tilbud, for hvilket han havde,
sagde han, Kongens Godhed og sin Broder at takke; men han troedes dog at
kunne formaaes dertil. Hertuginden var aldeles derimod; thi hun vilde, at
hendes Broder, Kongen af Danmark, skulde faae den svenske Krone. Endskjsnt
det var aldeles tvivlsomt, om Hertugen vilde modtage Tronfolgen, vare hans
Tilhengere lige ivrige. Adlersparre havde Kongens Haand-Secretair Battram i
sine Hender. Denne, som hver Aften var inde hos Kongen og staddrede med
ham, talte da bestandig foragteligt om Prindsen af Pontecorvo, og kaldte ham
Sergeant." Man snakkede saa for Kongen, at H. M. strev selv til Overstat
holderen, som var meget for Prindsen, et Brev med fornermelige Udtryk om ham.
Saasnart jeg fik det at vide, strev jeg til Skjoldebrand, og bad ham tilintetgjsre
Kongens Brev, paa det intet Mindesmerke om saadan Uretferdighed skulde findes.
Jeg tillagde: vi tenke ulige om Valget af Tronfolger; men dette hindrer mig
ikke i at gjsre Prindsen af Pontecorvo den Ret, man er ham skyldig. — Adler
sparre og hans Tilhengere formaaede Kongen til at kalde Grev Wrede til sig.
H. M. sagde til ham: Min salig Fader var Deres Faders store Velynder; min
Broder har gjort Deres Lykke, og jeg har altid veret Deres Ven. Hvorledes
kan De nu vere mig imod?" Wrede svarede: leg erkjender med Wrefrygt Kong
Adolf Frederiks Godhed imod min Fader; at Kong Gustav den 3die viiste mig
Naade, stal jeg aldrig forglemme, og D. M. stal jeg til min Dedsstund vere
huld og tro ; men at D. M. vil, at Sverige, ester Deres Bortgang, stal styres
af en Ludimagister, det er for meget begjert."
Prindsen af Pontecvrvos Venner forsgedes dagligen, saa at Pluraliteten
var afgjort til hans Fordeel; men den hederlige Tenkemaade raadede hos Sten
derne, at de ei vilde stille sig fra Kongen, men snskede, at han vilde give dem
sit Bifald. Flere af mine Venner, udsendte af Prindsen af Pontecorvos Parti,
kom til mig, for at formaae mig til at gaae over til hans Side. De sagde,
at jeg alene opholdt Sagen; thi jeg kunde overtale Kongen. De tillagde, at
Adlersparre og hans Folk vare mine Uvenner, og skulde styrte mig, om de sik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
