Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 Vilag No. 59.
antage samme, naar han deri troede at sinde Forsynets Kald, hvis Haand i
hans Families Skjebne var saa umiskjendelig. Reen for al Intrigue, og for
al fmaalig Wrgjcerrighed, havde han ikke udstrakt Haanden ester denne Krone.
Men ikke at vise den tilbage, naar den as en hsiere Haand blev sat paa hans
Hoved, troede han nu at vcere sit Kald, sine Bsrn, Sverige, sit Fcedreland, ja
Kongen selv og hans Huus skyldig.
I sit Svar as 28de Juli erkjender Kongen det nye Beviis paa Hertugens
Fcedrelandskjcerlighed og hans Vensiab for ham, og tilseier, at han ligesaavel
som Hertugen sinder enhver Sag, som afhcenger af andre Mennesker, uvis; imid
lertid troer han at have handlet ester Pligt, og at han aldrig vilde ftnde sig i
Opposition mod Hertugen, naar det ikke var som Konge, hvor Statens Interesse
maatte vcere Alt for ham. Det Samme udtaler Kongen i et Brev af 28de
Juli til Hertuginden, under Erkjendelse af Hertugens Handlemaade som den rig
tigste og bedste.
Kongen sendte sin Overadjutant Lutzen med et Brev af Bde August til Au
gustenborg, hvori han meddeelte Hertugen, at han af Lutzen vilde erfare, hvor
lunde et Parti i Sverige havde besluttet at bortfsre Hertugen til Sverige, og at
man dertil vilde bruge et svensk Skib, man mener en Kutter. Denne Maade at
fore Hertugen til Sverige paa, kunde og turde han ikke tillade ; derfor havde han
givet Befaling til at hindre saadant, og til den Ende beordret den fornsdne Ro
flotille til Alsen, for at skaffe Hertugen al Sikkerhed . . . . ; intet Parti turde
bortfsre ham, og kun hans Approbation kunde gjsre Hertugen til Tronfslger i
Sverige, og denne havde han ikke givet.
I sit Svar af 10de August melder Hertugen Kongen, at om Overadjutant
Lutzen var kommen nogle Timer senere, vilde han ikke have truffet ham, forme
delst en tilsigtet bestilt Reise; at hans Ankomst havde foranlediget denne Reises
Udscettelse, som under de Omstcendigheder, der nu vare blevne ham bekjendte, paa
meer end een Maade kunde blive mistydet. At den svenske Regjering, som sn^
stede ham til Tronfslger, skulde ville lade ham bortfsre, var et Rygte, der ingen
Tro fortjente; mindre usandsynligt var et saadant Project fra et eller andet Par
ties Side, som han stod i Veien. Med Lutzen var det Fornsdne aftalt. I
Ssnderborg Havn kunde Kanonbaadene alene ligge sikkre. Stranden var stedse
besat. Skulde et mistcenkeligt Skib vise sig, vilde i Ncerheden af Augustenborg
Patrouiller blive udsendte for at angribe de mistcenkelige Folk, og Slottet
om Natten blive stcerkere besat. Men skulde nu senere en svensk Coureer bringe
ham Anmeldelsen af det fuldbyrdede Valg, og tillige et svensk Krigsstib vise sig med
Indbydelse til at benytte sig af samme til Overfarten, saa maatte Kongen for
lade sig paa, at han, Hertugen, intet overilet eller mod 3Ere og Pligt stridende
Skridt vilde gjere; han vilde kun antage Valget under Betingelser, hvoriblandt
den fsrste, at Kongens Indvilgelse kunde erholdes.
Paa dette Hertugens Brev fulgte intet Svar. Men til Hertuginden skriver
Kongen, at det aldrig kunde falde ham ind, at Regjeringen vilde lade Hertugen
bortfsre, men vel et Parti; Hertugen kunde vel blive valgt, men uden hans,
Kongens Indvilgelse, var Valget en Nullitet. — Ester Rygtet skulde Hertugen
bortfsres paa en Orlogskutter, og Dispositionen over den kunde vel ikke tilkomme
Noget Parti, men kun Regjeringen.
Den hemmelige Hensigt af dette paafaldende Skridt fra Kongen af Dan°
marks Side, at lade Hertugen ligesom arrestere og bevogte paa sit eget Slot,
var efter al Sandsynlighed fslgende : Kongen af Danmark, skuffet af intrigante
og udygtige Agenter, troede at have vundet et Parti for sig i Sverige. Han
var overbeviist om, at naar Hertugen ikke vilde blive valgt til Tronfslger, dette
Valg maatte falde paa ham. For nu at forhindre Hertugens Valg, ssgte man
at udbrede den Anskuelse i Sverige, at Kongen ei vilde tillade Hertugens Valg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
