Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 Bilag No. 66.
hvis Hjerte ikle blsder ved denne Skilsmisse. — Men i Begivenheder som denne
bor Lidensiaberne tie, og Hjertets Fslelser beherskes as Fornuftens Stemme.
Nationens Tarv, og ikke blsde egoistiske Fslelser ber bestemme fornuftige og ret
skafne Borgeres Skridt, og de ber lukke deres Oren for deres Declamationer,
som deels lade sig henrive as Vieblikkets voldsomme Indtryk, deeltz i deres Iver
ville indbilde os, at de elske Norge mere end Nordmcend. Hovedspsrgsmaalet er:
tan og bsr Norge modsattte sig Norges as dets Konge selv vedtagne Forening
med Sverige? — Jeg er for lidet Krigsmand til at beregne den militaire Styrke,
som behsves for at underststte vor Uafhcengighed, naar vi vare forladte af den
hele ovrige Verden; men jeg er formeget dagligen Vidne til de Lidelser, som
Brsdmangel forvolder de ringere Stcender til at troe, at Nationen lunde udholde
den ncerverende Gjenvordighed i det Tidspunkt, som behsves for at afvcerge
Undertvingelse. Forgjceves smigrer man sig, ester min Formening, med det Haab,
at England vil vcere en rolig Tilskuer as denne Feide. Striden med Napoleon
er ikke udfegtet, og forinden denne Lsve er fceldet, vove de Allierede ikke at bort
fjerne en betydelig Hcer og en stor General. Alle Englands Skridt ide senere
Aar vise, at det har bestemt Norges Opoffrelse for at vinde den svenske Helt, og
det vil upaatvivleligen tåge meer Hensyn til Dieblikkets Interesse end til fjerne
i Fremtiden skjulte Fslger af den nye Forbindelse. Norges Kornfart vil saaledes
vorde omspcendt af de samme Krydsere som tilforn, og Danmarks Villie til at
afsende Korn vil vorde svekket.
Norge er angerlss ved denne Statsomveltning, og har ved ingen Brsde
fremledt den. I disse Krigens 7 rcedselfulde Aar har Menigmand taalmodigen
baaret alle de Gjenvordigheder, som ledsagede dem. Dets Soldater fcegtede med
Mod og Held mod den indtrcengende Fiende, og fulgte villigen den Fane, som
reistcs mod Sverige. Norges Handelsstand har viist sig som rolige, Stats
forfatningen opoffrede, men virksomme Borgere. Over det hele Land er Tonen
mere klynkende end bebreidende, og ikke et oprsrsk Ord hsres paa Nordmandens
Leber. Det falder altsaa uden Brsde, overgivet af sin egen Konge. Mig
tilkommer det ikke at gaae i Rette med Kongen, som uden Sverdslag opoffrede
en tro, ham hengiven Nation; men paa denne Maade bortstjcenket eller borttusiet
er Norge berettiget til at ssrge for sin Lyksalighed. Det bsr efter mit Begreb
ikke fegte for et Phantom, for Fortsettelsen af et Forbund, hvis Oplssning er
bestemt af de mcegtigste europeiske Stater, i hvis Vold Norge fra flere Sider
betragtet maa ansees for at vcere. Det bsr bevare den physisie Kraft, som det
har tilbage, for at underststte sin moralske Frihed, og for at gjsre den nye
Forbindelse gavnlig for Nationen, og verdig dets Indbyggeres Mdelmod. —
Vor Constitution bliver ny; den bsr undgaae de Feil, hvormed den gamle var
beheftet. Himlen indgyde den svenske Bestyrelse den Godhed og de Fslelser for os,
hvorpaa den danske Regjering har givet os saa mange Prsver, og jeg tilstaaer,
at vi have Meget at vente af den svenske Regjerings Klogsiab og en ny Con»
stitutions Hensigtsmcessighed.
Men hvor er den Mand, som stal indlede disse Underhandlinger og frem
bringe denne heldige Katastrovhe?^) Jeg tilstaaer, D. H., at mine Dine ere
stadigen henvendte paa Grev Wedel. Hans lyse Hoved, hans varme Fslelser
for Norge, hans Bekjendtstaber og Forbindelser i Sverige, hans personlige Egen<
’) Vi have ovenfor seet, at Brevskriverens Klage her er übefsiet. Norge faldt ikke af
Danmarks Hcrnder uden Svcrrdslag. Dette opoffrede sine Krigeres Blod og sine
Finantsers stdste Kraft paa at forsvare Norge i Holsteen, og dette Forsvar udfortcs
i det mmdste ligesaa hcrderligen, som Norges Kamp for sin Selvstaendighed. Men
om denne Krig i Holsteen vidste man i Norge paa den Tid Lidet.
’) Man vidste dengang i Norge, at Christian Frederit var af Frederik den Sjette kaldt
fra sin Post tilvage til Danmark, men man vidste endnu ikke, at han havde taget
den «edelmodige Beslutning at dele Skjebne med Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
