Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 Bilag No. 71 a.
den smukke Indledning til hantz Tale. Jeg gjorde det ogsaa under Skjemt, og
ovenikjsbet uden i nogen Henseende at spare hans Prinds, idet jeg stedse beraabte
mig paa den Ret, vort gamle Bekjendtsiab gav mig til at tale frit med ham
under fire Dine. Angaaende det forestaaede Mode bemcerkede jeg, at det paa
ingen Maade kunde somme sig for mig at komme sammen med en Fyrste, som
nylig havde reist Oprorets Fane, og som rimeligviis netop nu af sin Konge var
erklceret for Rebel. Da han ikke kunde andet end bifalde Grunden til mit Afslag,
trcengte han ei mere paa Modet, men spurgte mig i Stedet, om jeg ikke kunde
paatage mig at befordre et Brev fra Prinds Christian til Hans Majestcet. Jeg
svarede ham, at naar et saadant Brev sendtes med den almindelige Post, vilde det
som ethvert andet Brev komme til sin Bestemmelse; skulde det derimod fremsendes
paa ofsiciel Vei, f. Ex. gjennem mig, maatte nodvendig en Afskrift af det medfslge.
Hr. v. Schmettow sagde mig da, at han alene talte paa egen Haand og
uden Bemyndigelse af Prindsen, men at han ikke skulde undlade at meddele
H. K. H. hvad jeg nys havde sagt, og at det stod til H. K. H. at rette sig
derefter. Her begyndte han paany for mig overdrevent at bersmme Prindsens
Egenfkaber og rose ham som et Vidunder af Virksomhed, der udretter Alt selv.
Jeg svarede, at jeg fandt dette temmelig sandsynligt, eftersom alt hvad han hidtil
havde gjort, fuldt op vidner om Inglingen. Derpaa begyndte jeg at drage en
Parallel mellem Prindsen og Deres kgl. Hsihed. Grev Schmettow indrsmmede
mig gjerne, at D. K. H. er en af Aarhundredets forste Hcerfsrere, men tilfsiede,
at en Fyrste som D. K. H. ikke vilde kunne passe for Norge; at Nordmcendene
tiltroe D. K. H. en despotisk Charakteer, som ikke lader sig holde i Tomme af
en Constitution ; at de maastee ikke skulde have vceret imod Foreningen med Sverige,
men at det just er for D. K. H.s Skyld, at det vilde vcere dem modbydeligt at
underkaste sig den svenske Styrelse. Han dulgte paa samme Tid ikke for mig,
at man i Norge var underrettet om vore Rustninger, og at den i Skaane forlagte
Armee paa 16,000 Mand skal forstcerke Reservehceren.
Jeg svarede ganske naturligt paa alle disse Fremstillinger ved at forklare
ham, at vi vel maatte antage en imponerende Holdning, for med Kraft at modtage
den Udfordring, Prinds Christian nys havde gjort os i sin Proclamation , der
begynder med Uqvemsord mod D. K. H. og imod den svenske Nation; at denne
Strid ikke kunde blive lang, men at Prinds Christian skulde blive ansvarlig for
de Ulykker for begge Nationer, som deraf vilde folge o. s. v. Han sluttede da
med at fele mig paa Pulsen med Hensyn til en Convention, som burde oprettes
angaaende Fiendtlighedernes Begyndelse. Aldenstund jeg mcerkede hans Hensigt
afviste jeg ham saa hsfligt som muligt med den Bemerkning, at Middagstimen
var kommen. Ved Bordet udbragte han en Skaal for begge Nabofolk; jeg tog
den til Indtcegt, ligefom alle Gjcesterne, idet jeg udtrykte mine bedste Tnsker for
begge Folks Forening. Efter Middagen forblev Grev Schmettow her kun omtrent
en halv Time. Han forlod Staden Kl. 5 om Aftenen.
Skjsnt Grev Schmettows Fremstillinger i Grunden vare temmelig übetydelige,
synes mig dog man deraf kan drage den Slutning, at Prinds Christian ikke er
scerdeles sikker paa sin Sag, og at Opinionerne ere temmelig deelte i Norge.
Han gav mig Ret i, at Sverige der havde Tilhcengere, skjsnt i ganske ringe
Antal, og det undstap ham tillige, at Grev Wedel-larlsberg stod i Spidsen for
det svenske Parti. Rapporter, som indkomme fra alle Kanter, bestyrke mig i denne
Overbeviisning.
Prinds Christians Hensigt havde i Forstningen vceret at lade sig udraabe til
Konge, men Hr. Rosenkrantz, en Prcest(!) ved Navn Sverdrup og Andre fik
ham fra denne Plan ved ganske skarpe Forestillinger, hvilke bestemte ham til at
gjere sig til Regent. Det er Grev Schmettow selv, som har bekrceftet denne
Anecdot for mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
