Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 77. 763
ligge stille. Vore negne Kyster vrimle af Beboere, som leve alene af Skibsfart
og Skibsbyggeri, og som maatte tildeels fedes paa offentlig Bekostning, naar
de ikke kunne dertil anvendes. Man maa ikke sammenligne Norge med Schweitz,
Tyrol, og andre Lande, hvis Fabrikater afscettes i Landet selv til Kjebere, der
selv udfere dem. Norges Sevccsen er at betragte som en stor Fabrik, hvis
Fabrikanter, formedelst Skibsfarten, meest virke til en fordeelagtig Handelsballance.
Standsningen af denne Udfersel har den samme Indflydelse, som naar en stor
Fabrik opherer at virke. Sagen er i nerverende Stund altfor klar. Naar
fremmede Skibe ogsaa maatte anvendes i Kornfarten, saa vilde de betalte Fragter
opsluge en stor Deel af Udskibningens Gevinst. — Under denne Forfatning var
det umuligt for Fedrelandet at ovnaae den Grad af Velstand, som er nedvendig
for at lyksaliggjere og foredle Landets Indbyggere. Det er noksom bekjendt,
hvor meget Kulturen aftager i de Nationer, hvis hele Strceben alene gaaer ud
paa at tilfredsstille Livets allerheieste Fornsdenheder, uden at kunne deeltage i
andre Nydelser, som oplive vor Tilværelse, og foredle vore Sjelekrefter. En
saadan Tilstand kunde blot udholdes i en kort Tid, i hvilken eiebliklige Trcengster
maatte taales, for at kunne opnaae Besiddelsen af et tilkommende snstverdigt
Gode. Men dette beroer paa Beskassenheden af den udvortes Politik, paa megtige
Staters Bestemmelse, og deres Indvirtning paa Nordens Anliggender. Bedem
melsen heraf er Regjeringens egen Sag, til hvilken Nationen ber have den Tillid,
at den med Tilsidesettelse af egen Interesse blot tåger Hensyn til Nationens
Lyksalighed, og ikke indlader sig i en edcleggende Kamp, uden velgrundede For
haaaninger om mcegtige Nationers aktive Understettelse.
Dersom Nationens nyligen tagne Bestemmelse bifaldes og underststtes af
hine Jordens Mcegtige, saa ber Haabet om en forbedret Tilstand styrke den i at
bere Dagens Trengsler, ikke saameget for at opnaae en Selvstendighet», om
hvis Fordeelagtighed for Norge jeg ikke kan gjere mig noget Begreb, som for at
gjenvinde den Lyksalighed, som Forbindelsen med Danmark, under en forbedret
Constitution, vilde tilveiebringe. Jeg tilstaaer uden Sky, at denne politiske
Forfatning i mine Dine vilde verc den snskeligste for Fedrelandet, og jeg grunder
min Formening paa den almindelige Erfaring om den National-Lyksalighed, hvoraf
Norge var i Besiddelse fer denne ulykkelige Krigs Udbrud. Jeg appellerer til
Nationen selv, og alle Klasser i samme, om den ikke ned den Grad af Frihed
i alle Stender, om ikke alle Neringsveie dreves saa fordeelagtigen, og übesveret
med Paaleg, som en fornuftig Nation kan gjere Fordring paa. Norges Lykke
kunde sammenlignes med hvilken anden europeisk Nations; dets Besveringer
vare ikke store og kunde let afhjelpes.
Jeg drager selgende Resultat af disse Betragtninger. Norges Selvstendighed,
endog under en fredeli.q Tilstand, vil paalegge Nationen sterre Byrder end tilforn.
Den vil, under en Krig med Sverige, neppe uden Fedrelandets Skade kunne
forsvares, den er umulig under Krig med England. Men dersom Norge kan
vente megtige Staters Understettelse, er Gjenforening med Danmark den lykkeligste
Statsforfatning.^) Negtes denne Understettelse, er Foreningen med Sverige,
under en fordeelagtig Constitution, at foretrekke Fortsettelsen af den
ulykkelige Tilstand, hvori Landet nu befindes. Thi det er i Sandhed nedvendigt,
at tåge Hensyn til den Clendighed, som hersker i Landet, der har naaet en Grad,
’) Det havde neppe vcriet tilraadeligt at lade disse Tirader, som angaae Gjenforeningen
med Danmark, have blevet uforandret, om Talen var bleven fremsat i Rigsforsamo
lingen. Faa eller Ingen i Forsamlingen snskede eller tomkte paa en Gjenforening
med Danmark; tvertimod taledes stedse derom med Modbydelighed. Forfatteren tamkte
imidlertid dengang, som han skrev, og felte sig dybt nedbsiet ved denne Skilsmisse,
hvorom han havde andre Begreber end de Fleste af hans Landsmcmd. Han var imid-
lertid betcenkt paa at forandre denne Deel af sin Tale, dersom han havde bestemt sig
til at holde den, hvilket, af Aarsager, som paa et andet Sted i Tezten er anfort, ikke siede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
