Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bilag No. 79. 769
v
m
Seclers Erfaring viser, at Nordens Ulykker stedse ere komne af dens Uenig
hed. Denne Tanke undgik ei den store Gustavs klare Blik. Efterat have beredt
Europas Fred og Religionens Tryghed, var det hans Plan at udvirke Eders
Forening med Sverige. Doven sveg harrs Haab. Fslgerne have vceret ulykke
lige for Eder’).
Nordmcend! Efter det mindevcerdige Slag ved Leipzjg burde Omtanken for
Eder selv sige Eder, at alene Eders Forening med Sverige kunde befordre Eders
Held og grunde Eders Sikkerhed. De store Magter ville denne Forening. Alle
erkjende de, at Tiden er kommen, da der bor scettes Grcendse for de Uenigheder,
som fulgte af begge Folks Adskillelse. Ville I alene modscette Eder den almin
delige Villie? alene kjcempe baade mod Svenjkerne og de Monarchers Hcere, som
have garanteret Eders Forening med Os? Deres LEre, deres Fordele, Trakta
ternes Hellighed — Alt fordrer, at den ivcerkscettes.
Jeg kommer iblandt Eder med det Haab, at I ville behandle som Brsdre
den kjcekke Hoer, som jeg bringer tilbage fra et Felttog, der er ligesaa hcederfuldt
som- beundringsvcerdigt. Hverken denne Armee, eller den, fom iet Aars Tid
har staaet paa Eders Grcendser, snster sig Laurbcer, som skulde farves med Eders
Blod. Svenskerne er, som I selv, Medlemmer af den Skandinaviske Brodercet,
og hver blodig Strid mellem begge Folk er lige stridende mod Natur, Fornuft
og sund Statslcere.
Nordmcend ! Lader Eder ei ophidse af Personers Overtalelser, som kun have
sin Egennytte for Die. Opoffrer ei Eders Fcedrelands Vel for de bedragerske For
blindelser, som de fremstille for Eder. Aabner Dinene for de Farer, hvori en
lastverdig LErgjcerrighed ssger at styrte Eder. Sverige stal ei nedlcegge Vaaben,
fsrend det har tilveiebragt en Forening, som dets Sikkerhed og Ro nsdvendig
fordre. Det staaer i Eders Magt at forebygge en Krigs Ulykker, som kun kan
gavne Eders Forfsrere. Vend Eders Eftertanke mod Fremtiden, som venter Eder,
mod den Wre og Lykke, som maa blive de lykkelige Felger af begge Folks Forening.
Nordmcend! Forkaster da en Indflydelse med dens Vildfarelser, soU^»
Eder lige uvcerdige ! Lad Nationalvillien hsres, og lad den bestemme sine LoW
under en oplyst og velgjsrende Konges Beskyttelse! Med Fjernelsen af enhver
Krig tilbyder han Eder Selvstcendighed, Frihed og Garanti for alle Eders Ret
tigheder. Eders Redelighed skal vcere Underpantet derpaa; i hans Dyder stal I
fittde Borgen for Ovfyldelfen."
Samme Dag udstedte Kronprindsen fslgende Proklamation til sine Vaaben
brsdre fra sit Hovedqvarteer i Venershorg:
„Soldater! For 6 Maaneder siden vare I Herrer af Hertugdsmmerne Sles
vig> og Holsteen. Frederiksort havde overgivet sig, og Fcestningen Gluckstadt, som
selv den store Gustavs feierrige Hcerfsrere ei havde formaaet at betvinge, var
falden i Eders Hcender. Eders Krigsforetagende mod Fyen og den nordlige Deel
af Jylland kunde derefter for Eder kun blive et Seierstog. Da paakaldte den
Danske Regjering vor Agtelse for Menneskeblod, og denne Opfordring standsede
vore Fremslridt. Fredstraktaten i Kiel blev stuttet, og den umiddelbare Fslge af
denne Traktat, som skaffede Sveriges Krone Foreningen med Norges Kongerige,
blev at vi forlode Dansk Grund.
Soldater! Det er stolende paa disse Lester, at jeg forte Eder til Rhmens
Bredder, det var i Haab om at berede Skandinaviens Frihed, at I droge over
det baltiske Hav for at bidrage til Tydsllands Befrielse. Men nu idag, da Ar
vingen til Danmarks Trone betragter Traktatens Hellighed som et Ord uden
’) Historien kjender Intet til denne Gustavs Plan; det lykkedes ikke Gustav at betede
Fred og Religionen Tryghed, hvor meget Tydsiland skyldte ham i sidste Henseende, og
hans Planer, da Deden henrev ham, gik vel langt ud over de nordiske Rigers Forening.
Aalls Erindringer. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
