Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Medens Konstitutionskomiteen og Finantskomiteen
med rosvcerdig Flid arbeidede paa at lose deres vanskelige
findes i Rigsforsaml. Forhandl. 5, S. 89—91, og er et mcerkeligt
Tegn Paa, hvorledes ben franske Revolutions Anskuelse var trcrngt
dybt ind iblandt Oplandenes Storbsnder. At Hedemarktngerne,
som iFn Midte talte Brsdrene Hoel, ei vilde staa tilbage for
Dolerne, kan man nok vide. 17 Mai oplcestes et Forslag as
8 April, hvis Hovedindhold var: Souverceniteten benegtes. Ingen
Danst eller Udlcending maa have Noget at sige ved Regjeringen;
Preste- og Kongetiende, som er privat Eiendom, maa betales
i Navnevcerdi; vore Gaarde maa ei opmaales; thi naar en
Anden har Ret til at opmaale min Eiendom, da ophsrer min
Ret til Eiendommen; Sslvvcerdien til en ny Vank. som er tågen
i vore Gaarde, bede vi maa bortfalde, da de ere Indgreb i
Eiendomsretten. Hver Prest maa isar paase i sin Bygd, at
der ei udgaar Betlere; dette er Aarfag i, at vi eie Skurke og
lade Folk. § 10. Som en ufravigelig Regel fordres
af hele Nationen, at naar Rigsdagen igjen og for
Eftertiden samles, at Enhver, som bar Lyst ogEvne,
kan mode, mod at han selv Paa egen Regning opholder sig,
og at hans Stemme maa gjelde"o. s. v. o. s. v. Se
Rigsfors, Forhandl. 6, S. 7. 20 navngivne Bsnder fra Tbotcn
havde ogsaa indgivet et Andragende af 26 April, der ogsaa
oplcestes, og i alt Fald var velskrevet og forfattet i en ssmmelig
Tone og som Almuens Dnster. Se Rigsfors. Forh. 6, S. 13.
Aalls Erindringer S- 442. Ogsaa fra Modum blev gjennem
Provst Schmidt indleveret en anonym Skrivelse under Titel
Modums Almues Dnsker med Hensyn til Norges tilkommende
Regjeringsform." Man snsker Regjeringen indstrcenket monarkist,
men mente, at Kongenavnet for Regenten var over-
flodigt for de Bekostningers Skyld, det vilde med-
fsre, at Adelen maatte afflaffes. hele Embedsstanden scettes
Paa fast Lon, Skyldscetningen skulde ei vcere Maalestok for Be-
skatningen, og Friheden til at benytte Naturens Frembringelser
burde vcere uindstrcenket. Udskibningslast skulde f. Ex. kunne
stjceres paa hver Flomsag. Odelsretten skulde indskrcen-
kes og Indfsdsretten gjelde i sin bele Udstrcekning. Skrive- og
Trykkefrihed skulde finde Sted. Fra Vusseruds Amt indkom et
af lignende Indhold, dog fordres deri, at Christian Frederik stal
N. Faye, Tillccgsh. tll Folkev, 1883, , 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
