Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 38 —
langende fra svensk side, som nu da det
forlanges, at et andet norsk anliggende,
konsulatsagen, ikke maa gjennemføres uden samtidig
med afgjørelse også af andre unionelle
tvistespørsmål. Norges konge kunde ikke handle
frit, og kunde ikke indfri sit løfte til sit norske
statsråd; som svensk konge måtte han gi
efter for svensk tryk. I norsk statsråd negted
han følgelig sanktion, uagtet han til
protokollen erklæred, at han i alt væsentligt delte
sine råders opfatning af sagens betydning for
forholdene i Norge, og at han derfor gjerne
vilde ha imødekommet sit norske folk, om han
iøvrigt hadde fundet tidspunktet beleiligt. Denne
kongelige protokoltilførsel, hvorved altså åbent
erkjendtes, at hensynet til Sverige hindred
kongen i at optræde som norsk konge, gjorde ikke
sagen mindre krænkende for Norge. Det norske
storting svared den 23 april 1860 med en
enstemmig adresse til kongen, hvori det bestemt
protesteredes mod den svenske rigsdags påstand,
om at statholderpostens ophævelse skulde
underordnes svensk afgjørelse, og det udtaltes videre: «en
revision af de unionelle bestemmelser kan fra norsk
side ikke finde sted uden paa den i rigsakten
givne grundvold, nemlig rigernes ligeberettigelse og
ethvert riges ene rådighed i alle
anliggender, der ikke er betegnede som
unionell e. Stortinget er overbevist om, at ingen
norsk mand, der agter sit fædrelands rettigheder
og sin egen ære, vil delta i revisionen på andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
