Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 46 —
Norge og Sverige trufne forening under en konge,
men med særskilte regjerings-love, er indbefattet
og indført i den, «som de ord til ord følger,» og
mens de har holdt på «ethvert riges enerådighed
i alle anliggender, der ikke (i rigsakten) er
betegnede som unionelle» så har svenskerne villet
gi denne traktat en videre fortolkning, og har
villet udvide fællesskabet på en måde, som ikke
var betinget ved den, men som de mente var
selvsagt på grund af foreningens natur, ja hvad
udenrigsstyret angår er de endog gåt så vidt
som gjennem sin regjering (1891) at udtale, at
«hverken rigsakten eller nogen anden unionel
lov indrømmer Norge delagtighed i de
ministerielle (d. e. diplomatiske) sagers behandling.»
Da unions-traktaten merkelig nok (se
nedenfor) ikke med et ord udtrykkelig omtaler hvordan
udenrigske sager skal behandles under normale
forhold2 er det let at indse, at med så
forskjellige opfatninger af selve denne traktats natur,
måtte det komme til skarpe stridigheder om et
så vigtigt spørsmål. Det er af grunde, som
ne-) denfor skal omtales, særlig efter 1885, at dette
tvistespørsmål er kommet i forgrunden, og det
udgjør nu den største vanskelighed mellem de
to folk.
1 Stortingets adresse til kongen af 23 april 1860.
2 Den omtaler de udenrigske sager alene i
forbindelse med interimsregjering under tronledigheder, samt
gir almindelige regler for statsrådsbehandling af
«gjenstande, som angår begge riger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
