Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
begge lande. Dette program med en
fælles-minister vilde imidlertid ikke nu kunne regne
på støtte fra nogen nævneværdig del af folket,
det er således hos os, praktisk set, et forladt
standpunkt, som derimod synes at være optat
af et stort parti i Sverige. Hovedvanskeligheden
ved dette program er, hvordan en minister skal
kunne være effektivt ansvarlig overfor to lande;
skulde denne ansvarlighed ikke bli stående bare
på papiret, vilde den let kunne bli en kilde til
uheldig splid.
Det er i ethvert tilfælde sikkert, at Norge
ikke ved rigsakten er bundet til at benytte den
svenske udenrigsminister. Benyttelsen af
ham, ved besørgelsen af norske udenrigske
anliggender, hviler alene, som ovenfor omtalt, på den
norske konges ret efter Norges grundlov til selv at
bestemme disse sagers behandlingsmåde. Da
udenrigsministeren derfor ikke har været betragtet som
konstitutionel rådgiver, har hans rolle i
virkeligheden nærmest været begrænset til
repræsentationen overfor udlandet og til at formidle
forhandlinger med dette, mens selve sagen er blit afgjort i
udelukkende norsk statsråd efter foredrag af en
norsk departementschef. I ældre tider gav
kongen hyppig i sådant statsråd ligefrem pålæg til
udenrigsministeren, som på den anden side nu
og da kaldtes til deltagelse i dets forhandlinger1.
En gang forbigik kongen helt den svenske
udenrigsminister ved ratifikationen af en traktat med
1 B. Getz, a. st. s. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
