Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 —
les udenrigsminister, svensk eller norsk. Men
denne udtalelse flk ikke tilslutning i Sveriges
riksdag, og kan ingenlunde ansees som udtryk
for daværende svensk opinion. Først i den
tredje unionskomites betænkning i 1898 er de
forskjellige svenske partier gåt med på en sådan
løsning, men på betingelser, som fra alle hold i
Norge fandtes uantagelige. Endelig i 1903
udtalte den svenske regjering åbent, at den
nuværende ordning ikke stemmer med
Norges berettigede krav på ligestilling
inden unionen.
For at bedømme de mange forhandlinger om
dette spørsmål rigtig, må man holde klart for
sig, at Norge aldrig har krævet nogen
indrømmelse fra Sveriges side, men alene fordret sin
ret som suveræn ståt respekteret. Enhver fra
svensk side fremsat betingelse for
anerkjendel-sen af denne ret må karakteriseres som et
uhjemlet og derfor uberettiget indgreb i Norges
suverænitet. Det er som før fremholdt, ikke Norge
som stadig har været den fordringsfulde
unions-fælle, og som er kommet med uhjemlede krav
overfor Sverige. Nordmændene vilde ikke finde det
uretmæssigt om Sverige bestemte, at den svenske
udenrigsminister ikke for fremtiden måtte
benyttes til at gå norske ærender og ordne de
norske udenrigske anliggender, og jeg tror heller
ikke de svenske politikere vilde finde det
berettiget af os at ville hindre en sådan svensk
beslutning. Men vi på vor side forbehol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
