Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 62 —
og det blev en del år senere for Norges
vedkommende underlagt det norske
finansdepartement. Først fra 20. april 1858 fik
udenrigsmi-steren ifølge kongelig resolution sin nuværende
overledelse af konsulatvæsenet.
Den svenske påstand: at fællesskabet er
nødvendigt ifølge sagens natur, er således både
realiter og historisk urigtig; og den er faktisk
under-kjendt af den svenske regjering selv, da den
gjennem sine underhandlere udtalte, at «det har vist sig
ikke at være umuligt ––-at anordne et system
med særkonsuler for hvert rige» (se nedenfor s. 67).
Efterhånden som Norges skibsfart og
udenrigshandel skjød stadig sterkere vekst, måtte det
tidspunkt nærme sig, da Norge trængte et eget
konsulatvæsen, som ledet udelukkende af norsk
myndighed, kunde udelt ofre sig for norske
interesser. Det kan i denne forbindelse mindes
om, at Norge har sit eget flag, som vaier over
en handelsflåde, som nu er den fjerde største i
verden, og omtrent tre gange så stor som Sveriges.
Ulemperne ved fællesskabet tiltog, eftersom de
to landes handelsinteresser mer og mer kom
i konkurranceforhold til hinanden; og de blev
særlig påfaldende, da Sverige i 80-årene slog ind
på en sterk beskyttelsespolitik, mens Norge
fremdeles fastholdt et nærmest frihandlersk system.
Den umiddelbare følge heraf blev, at tidligere
fælles norske og svenske handelstraktater med
fremmede magter forandredes til særskilte
traktater, forskjellige for Norge og Sverige. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
