Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
bestaat av 2 monitorer, endel 2. kl. kanonbaater — de fleste senere
omdannet til mineutlæggere — samt noget ældre fartøismateriel.
I de par første aar oplagdes ogsaa panserskibe der, men det viste
sig kostbart og upraktisk, da fartøiene maatte flyttes til Horten
for doksætning og større vedlikeholdsarbeider.
I forbindelse med Hortenspørsmaalet har det oftere været paa
tale at utvide Melsomvik oplagshavn til et hovedrepli for flaaten,
idet man da skulde slippe at befæste Karljohansværn, som imid*
lertid skulde bibeholdes som byggested i fred. Disse planer har
aldrig kommet til utførelse, og forhaabentlig blir det heller ikke
noget av dem.
Melsomvik oplagshavn er beskyttet av Tønsberg befæstninger
med tilhørende minelinjer. Dette forsvar blev etablert av marinen
i 90*aarene, men gik ved kystartilleriets — det senere fæstnings*
artilleri — oprettelse i 1899 over til dette.
HUSVIK OPLAGSHAVN
Denne blev oprettet i 1898 til vedlikehold av de til Oscars*
borgs forsvar knyttede 2 monitorer med depotskib og kullægter.
Naar undtages et ammunitionsmagasin blev der ikke opført nye
bygninger, men de arméen tilhørende bygninger paa Husvik blev
indredet til magasin, verksted m. v. samt bolig for et par funk*
tionærer.
Oplagshavnen blev imidlertid nedlagt allerede i 1904, da man
fandt administrationen og oplægningen av fartøiene tungvint og
kostbar.
KRISTIANSANDS VERFT OG MARVIKENS
OPLAGSHAVN
Ved krigens utbrud i 1807 fandtes der ikke noget sjømilitært
etablissement i Kristiansand, hvor et større antal kanonfartøier
blev bygget paa private smaaverfter. Der oprettedes imidlertid
straks en verftsadministration som forestod fartøienes bygning.
Da det viste sig nødvendig at anskaffe de nødvendige skur
for kanonfartøienes oplag i vintermaanedene, indkjøpte staten i
1808 en tomt nær Torrisdalselvens munding — det nuværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
