Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
1862 med en 24*punder L/19, som blev forsynt med 3 rifler, hvil*
ket utførtes i marinens mekaniske verksted i Karljohansværn. Pro*
jektilvegten blev valgt til 25 kg., og ladningsvegten maatte redu*
ceres til 3,25 kg. (fra 4 kg.). Forsøket faldt med hensyn til skud*
sikkerhet tilfredsstillende ut, og indtil 1864 blev vel 30 stkr. lig*
nende kanoner opriflet og anbragt i de nye kanonbaater «Rjukan»,
«Sarpen», «Glommen» og «Lougen» samt i korvetten «Nordstjern
neu» og fregatten «Kong Sverre» ved siden av glatløpede bombe*
kanoner.
Man forsøkte allerede i 1862 at anvende Armstrongs princip
ved at forsterke støpejernskanonen med ringer av smijern. Men
dette var feilagtig, da støpejernet ikke er elastisk nok, og med den
økede ladning sprang kanonen.
Da de riflede støpejernskanoner ikke tilfredsstillet fordringene
til projektilets kraft og rækkevidde, besluttedes der i 1865 at
anskaffe kanoner fra Armstrong, nemlig 3 stkr. 20 cm. kanoner
L/13, vegt 7 500 kg., med staalkjerne og smijernsmantel, forsynt
med 6 rifler; disse kanoner blev anbragt som stævnskyts i fregat*
tene «Kong Sverre» og «St. Olaf» (fig. 14).
For disse svære kanoner var ikke de hittil anvendte træaffu*
tager med brog til rekylens hemning tilstrækkelig sterke. Affu*
tagen gjøres av jern, men konstrueres efter samme princip som
før med en slæde og rappert som glir paa slæden under rekylen
og som løftes paa ruller for fremføringen. Rekylen hemmes ved
at der til slæden er fæstet lange jernskinner mellem hvilke der føres
nogen korte jernplater fæstet til rapperten. Skinnerne klemmes
sammen ved en regulerskrue, saa der blir stor friktion mellem
piater og skinner under rekylen, mens de løsnes under fremførin*
Fig. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
