ARTILLERI 83 paa et saa litet fartøi som «Æger». Paa grund av den økede løp* længde er imidlertid kanonens effekt like stor som «Sleipners» ældre 26 cm. kanon. Besætningen var 10 mand. I aarene 1892—95 anskaffedes endel bakladekanoner av 7,5 cm. og 12 cm. kaliber fra Bofors i Sverige til baatskyts og til øvelsesskibene «Nornen» og «Nordstjernen». Disse kanoner er forsynt med skruemekanisme med de Bange tætning. Denne som er opfundet av den franske oberst de Bange, bestaar av en elastisk ring av asbest og talg indsydd i seilduk og delvis beskyttet av kobberskaaler og staal* ringer. Den ligger mellem forsiden av lukningsskruen og en staalskive, «støtbunden», som har en stilk der gaar gjennem ringen og skruen til hvis bakside den fæstes med møtrik. Ved skuddet trykkes støt* bunden bakover og presser ringen sammen, saa den svæller ut og danner tætning mot løpet. Gjennem støtbundstilken gaar fæng* hulskanalen (fig. 23). HURTIGSKYTENDE KANONER Ved torpedovaabenets indførelse stilledes skibsartilleriet likeover* for den opgave at ødelægge de letbyggede, hurtiggaaende torpedo* baater førend det lykkedes dem at komme ind paa torpedoskuds distanse. Hertil var ikke datidens bakladekanoner tilstrækkelig haandterlige. I 1875 og 1877 anskaffedes til monitorene nogen mitraljøser av geværkaliber, men disse var for svake og kort* rækkende. Med det store behov som der saaledes var for et større og kraftigere samt hurtigskytende vaaben, laa det nær at utvikle mitraljøsekonstruktionen. Den første betingelse herfor var at faa ammunitionen anordnet likesom for geværet, med en patronhylse for ladningen og hvortil projektilet fæstes. Patronhylsen danner tætning for krudtgassen, og baklademekanismen kan da forenkles og betjenes hurtigere. Dette problem blev snart løst, saa man kunde anvende patron med projektil av 37 mm. kaliber (det mindste tillatte sprængfyldte projektil ifølge Genferkonventionen).