Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
drenge med skole iland om vinteren og togt om sommeren. Der*
efter 2 aar som konstabelelever med skole iland den første vinter,
togt om sommeren sammen med drengene paa eget øvelsesskib og
om mulig hele det andet aar tjeneste paa de utrustede krigsskibe.
Og endelig 4 aar som konstabler med skole iland de to første
vintere og togter de to første sommere og udelukkende praktisk
tjeneste ombord eller ved verftene de to sidste aar. Halvbefarne
koffardimatroser skulde antages som konstabelelever og helbefarne
som konstabler.
De vordende underofficerer skulde altsaa gives noget mindre
skoleundervisning og betydelig mere praktisk øvelse og tjeneste
end efter den forrige plan.
Underofficerenes antal blev atter forhøiet til omtrent hvad der
var reglementert før 1871, nemlig til 91.
Skoleelevenes antal, som før var fastsat til 100 konstabel* og
underofficerselever, skulde nu være 150 skibsdrenge, konstabel*
elever og konstabler.
Aldersgrænse for underofficerene blev sløifet, og man gik til*
bake til den gamle ordning med ansættelse paa bestemt aaremaal,
som nu sattes til 5 aar med adgang til rekapitulation for 5 aar
ad gangen.
I tilslutning til planen blev for første gang fastsat reglement
og regulativ for korpset.
Den nye plan sattes i virksomhet i 1877. Allerede det første
aar meldte der sig 145 skibsdrenge for at konkurrere om 25
pladser. Det andet aar meldte der sig 210 og det tredje 199. Av
koffardimatroser hvervedes 22 paa disse tre aar.
I 1878 avløste korvetten «Alfen» briggen «Statsraad Erichsen»
som lærlingeskib, da denne blev for liten. I 1880 var begge paa
togt. Dette var briggens sidste togt i marinen.
I 1879 blev øvelsesbudgettet reducert fra 150 000 til 108 000 kr.
Dette medførte at man det aar blot kunde utruste ekserserskibet,
lærlingeskibet og kadetskibet, og at man ikke hadde midler til
nogen kystforsvarsavdeling eller noget vintertogt, hvorav følgen
var at flere av korpsets mandskaper ikke fik den planmæssige
utdannelse. Kystforsvarsavdeling blev dog atter utrustet det næste
og de paafølgende aar i lang tid fremover, men vintertogtene var
det foreløbig slut med.
I 1880 blev korpsets nuværende skolebygning færdig.
Samme aar foreslog Stortingets militærkomité at der atter skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
