Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJ ØUTSKRIVN INGEN
195
Vernepligislovgivningen i 1814 og senere. Riksforsamlingen paa
Eidsvold ofret spørsmaalet om vernepligten stor opmerksomhet.
Princippet om almindelig vernepligt blev fastslaat ved en særlig para*
graf i grundloven. Riksforsamlingen nedsatte endvidere en komité
for til næste ordentlige Storting at fremkomme med forslag angaaende
denne grundsætnings anvendelse, og de indskrænkninger den burde
undergaa. Av komitéens 7 medlemmer tilhørte 2 sjøetaten, nemlig
kommandør Fabricius og matros Jens Svendsen av briggen «Lol*
land»s besætning. Paa det om høsten 1814 sammenkaldte
overordentlige Storting, hvor komitéens sammensætning blev noget for*
andret, var spørsmaalet om vernepligtens art og utstrækning gjen*
stand tor forhandling med de svenske kommissærer, der ønsket
indført det samme princip for vernepligten som den gang var
gjældende i Sverige, hvor den personlige vernepligt endnu ikke
var gjennemført. Stortinget fastholdt dog i det væsentlige Eids*
voldsgrundlovens vernepligtsbestemmelse.
Vernepligtskomitéen fremla i juli 1815 sit forslag til lov om
vernepligt og utskrivningsvæsen. Efter at være meget indgaaende
behandlet i en række komitéer paa det i 1815 og 1816 sittende
første ordentlige Storting, vedtok Odelstinget et lovforslag som
var bygget paa den grundsætning at vernepligten skulde være per*
sonlig. Lovforslaget omhandlet saavel land* som sjøutskrivningen.
Lagtinget var imidlertid av den mening at vernepligten ikke burde
være personlig, og sendte derfor forslaget tilbake. Da forslaget
ved den endelige avstemning i Stortinget ikke flk tilstrækkelig fler*
tal, blev der nedsat en specialkomité som skulde komme med et
forslag der hadde utsigt til at vinde Stortingets bifald. Resultatet
herav var en lov av 3. juli 1816, som med hensyn til sjøutskriv*
ningen væsentlig indskrænket sig til at fastslaa at de under for*
eningen med Danmark givne bestemmelser skulde være gjældende
indtil en ny vernepligtslov blev vedtat. Loven av 1816 bestemte
samtidig at den faste lovkomité, som for anledningen skulde til*
trædes av generalkrigskommissæren, hadde at forelægge for næste
ordentlige Storting et detaljert forslag til en lov om vernepligts*
og sessionsvæsen. Nogen saadan lov kom dog i virkelig*
heten ikke istand før i 1910.
Efter 1816 blev der ikke gjort nogen forandring av betydning
vedrørende vernepligten tilsjøs før i 1857. Senere har der været
git en ny vernepligtslov med tilhørende utskrivningsreglement
gjennemsnitlig hvert tiende aar. Ved disse bestemmelser er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
