Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
melde for sessionen om de hadde tat navigationseksamen; isaa*
fald blev de indskrevet i rullerne som styrmænd; i motsat fald
bortfaldt fritagelsen for at tjene som matroser.
Som man ser, var det en ikke liten del av landets vernepligtige
mandskapsstyrke der stod i sjørullerne efter de i 1814 gjældende
bestemmelser. Denne store styrke var bestemt av hensynet til den
betydelige flaate som det forenede Danmark*Norge kunde ruste
ut før engelskmændene i aaret 1807 tok de fleste av denne flaates
sjøgaaende skibe. Den marine som blev Norges eie ved adskil*
lelsen fra Danmark, hadde paa langt nær ikke bruk for den mand*
skapskontingent der aarlig gik ind i sjørullerne, og den norske
marines vekst i de nærmeste aar efter 1814 var heller ikke saadan
at den skulde berettige disse bestemmelser opretholdt. Det vilde
derfor ha været rimelig at man inden længe overførte ialfald den
usjøvante klasse helt til landrullerne. Der gik imidlertid mere
end 40 aar førend der blev foretat nogen regulering av den sjø*
vernepligtige mandskapsstyrke. I de første vernepligtsbestem*
meiser som Stortinget gav efter adskillelsen fra Danmark, loven av
5. juli 1816, blev der ikke gjort andre forandringer med hensyn
til denne mandskapsstyrke end at ogsaa alle gaardbrukere blev
tillagt stillingsret.
Først i 1857 blev der git en lov som regulerte forholdet mellem
den landvernepligtige og sjøvernepligtige mandskapsstyrke mere
efter marinens virkelige behov. Denne lov ophæver den gamle
inddeling i særskilte land* og sjølægder, og bestemmer at alle verne*
pligtige der ikke er at henregne til sjøfarende, skal utskrives under
ett, og ansættes enten ved distriktslinjetropperne eller ved distrikts*
sjøtropperne, eller ved reserven for en av disse. Til distriktssjø*
tropperne og deres reserve skulde tages beboerne langs rikets
kyster, saavel i byene som paa landet, forsaavidt de ernærte sig
ved kystfart, fiskeri, lodsning (uten at være faste lodser) og lig*
nende. De av disse mandskaper der ikke blev uttat til distrikts*
sjøtropper, rulleførtes som reserve for disse. Distriktssjøtropperne
skulde hovedsagelig anvendes til bemanding av sjærgaardsfartøiene
og til saadan tjeneste paa de øvrige krigsskibe hvortil befarenhet
var mindre nødvendig.
Distriktssjøtropperne blev organisert ved en kgl. res. av 21.
mars 1860, ifølge hvilken de skulde deles i 5 hovedavdelinger,
hvis bestyrelse skulde ha station i Fredriksværn, Kristiansand,
Bergen, Trondhjem og Tromsø. Til disse avdelinger skulde hen*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
