Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOGTER OG ØVELSER
247
I april 1898 mobilisertes «Valkyrjen» og samtlige torpedobaa*
ter (3 1. kl. og 12 2. kl. baater).
Vaaren 1900 mobilisertes «Harald Haarfagre», «Tordenskjold»,
«Frithjof», «Viking», «Valkyrjen», 4 1. kl. torpedobaater og
«Heimdal». Denne sidste øvelse angik baade Karljohansværn og
Marviken, mens de andre kun har angaat førstnævnte station.
Endelig mobilisertes i februar 1912 de i Bergen oplagte tor*
pedobaater, hvorav endel fortsatte avdelingstogtet sammen med
panserskibene.
Efter de erfaringer som hver gang vindes, forbedres systemet,
saa vor flaate hurtigst mulig kan sættes paa krigsfot.
SKYTEUTDANNELSE •
I de første decennier av det her omhandlede tidsrum undergik
skytset liten forandring, og materiellet var meget enkelt. Men det
var tungvint, krævet ved betjening mange mand og haandgrep.
Skyteutdannelsen foregik omtrent udelukkende paa togtene som
kanonvis skiveskytning, og reglerne for hvad der i saa henseende
skulde foretages, var længe ikke synderlig bestemte.
Eksempelvis skal nævnes at kadettene omkring 1850 blev til*
staat ett skarpt skud med batterikanoner aarlig samt nogen faa
skud med haandvaaben. At dette er for litet til opnaaelse av
færdighet som skytter, tør være indlysende. Men det er jo heller
ikke officerenes opgave at indsigte og avfyre skytset. Hvad de
maa lære, er at lede skytningen, og skolemæssige øvelser med dette
for øie lot længe vente paa sig, hos os som andre steder.
Mens dette var det vordende befals utdannelse i skytning,
viser det sig at Sjømilitære korps’ konstabler indtil 1860 ikke
hadde fastsatte øvelser i skarpskytning. Og det var disse folk
som skulde være skyttere ved kanonene. Fra 1860 blev det bedre,
om aaret skulde da en helbefaren konstabel skyte 2 skud, de
øvrige 1 skud med kanon. Hertil kom 10 skud med gevær,
3 med pistol og 2 med revolver. Den femtedel av konstablene
som skjøt bedst, fik desuten 5 skud ekstra med gevær. Der var
tvil — og det synes berettiget — om ikke heller den daarligste
femtepart burde faa tillægget. Men de bedste fik det, det opfat*
tedes som præmie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
