Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
Allerede i midten av 20*aarene gik man dog over til bygning
av en mellemtype — korvetten «Ørnen» — der blev færdig i 1829.
I 1828 reducerte marinedepartementet flaateprogrammet av 1818
til 4 linjeskibe, 8 å 10 fregatter, 8 å 10 korvetter og brigger.
Skjærgaardsflaatens styrke blev uforandret.
For de sjøgaaende fartøiers vedkommende blev ogsaa dette
bare et papirprogram. Der blev aldrig bygget noget linjeskib og
foreløbig heller ikke fregatter. Det synes som om krigens triste
erfaringer og dens aarsaker efterhaanden er blit glemt. Uagtet
skibsfarten og handelen igjen har tat opsving, og uagtet krigen
paa det tydeligste hadde vist at hele landets næringsliv og eksistens*
muligheter berodde paa fri disposition over sjøveiene, saa sættes
dog hensynet til beskyttelsen av disse og handelsflaaten tilbake i
lavere række. Paa den anden side blev kanonbaatenes bedrifter
under krigen stillet i relief og omgit med en glorie som ganske
fordunklet deres manglende egenskaper til at løse sjøforsvarets
virkelige hovedopgaver. I forbindelse dermed blev ogsaa frem*
hævet kanonbaatenes rolle under den svensk*finske krig 1788—90,
og specielt i slaget i Svensksund. De landmilitære anskuelser flk
overvegt i de krigsmaritime spørsmaal.
1833-1845.
I 1833 anmodet Stortinget regjeringen om at fremlægge en ny
plan for sjøforsvarets ordning. 16. oktober s. a. blev derfor
nedsat den saakaldte Marinekommission av 1833 som fik i opdrag
at indkomme med plan for Norges fremtidige sjømagt ledsaget
av omkostningsoverslag, avgi fuldstændig indberetning om det
materiel som man dengang hadde, og om verfters og andre
etablissementers daværende tilstand med opgave over hvilke for*
anstaltninger og utvidelser der tiltrængtes og de nødvendige ut*
gifter hertil, gjøre overslag over den sum som fremtidig vilde
behøves aarlig til marinen, naar planen var gjennemført.
Kommissionen bestod av 4 landmilitære medlemmer, deriblandt
formanden, 3 sjømilitære og 1 civilt, og dens indstilling av 20de
mai 1835 indeholdt følgende grundsætninger:
1. Det er det norske folks pligt og villie at træffe alle hensigtsmæssige for,
anstaltninger for i fred at berede midlene til i paakommende krig i forening
med Sverige kraftigen at kunne verne om sin og om de forenede rikers
ære og frihet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
