Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
enten alene eller i forening med Sverige at kunne motstaa direkte
fiendtlige angrep og beskytte sin kystfart samt sin saa vigtige ind*
førsel og utførsel/ og dels for i de tilfælde hvor en sjøkrig mel*
lem andre stater tillater de forenede riker at kunne forbli nøitrale,
at kunne ved konvoiering og ved mindre eskadrer forskaffe skibs*
farten fornøden beskyttelse paa alle have.1 Vigtigheten av vor
handelsflaate, der nu utgjør 90 000 commercelæster og beløper sig
til en værdi av 7 å 8 mill. spd., av vore fiskerier, der avkaster en
aarlig indtægt av 3 til 4 mill. spd., av vore toldintrader, ’hvorav
statskassen øser sine væsentligste indtægter; ønskeligheten av at
vort flag med ære kan fremvise vor nationalitet og selvstændighet
ogsaa i de fjernere farvande, hvor vor handel og skibsfart foregaar;
endelig ogsaa umuligheten i at vi kan angripes uten tilsjøs saalænge
Sverige ikke er undertvunget, alt dette maa efter marinedeparte*
mentets formening tale avgjørende for at den av marinekommis*
sionen foreslaaede styrke bør være den allermindste staten bør an*
skaffe og vedlikeholde.
Er sjøhandelens beskyttelse et hovedformaal for en krigsmarine,
hvilket ikke kan motsies, da maa upaatvilelig den sidstes styrke
være avpasset efter hins vigtighet for landet.
Ved hjælp av hvilke slags fartøier maalet hensigtsmæssigst kan
opnaaes, maa til enhver tid komme an paa krigsvæsenets tilstand
og ved særskrlte kongelige resolutioner bestemmes, dog formenes
det at skjærgaardsflotillens natur sandsynligvis leder til det resultat,
at man ikke kan love sig synderlig av dette slags sjøforsvar, naar
dampkraftens anvendelse paa krigsskibe blir mere almindelig, og
at det i hvert tilfælde vilde være utilraadelig at utvikle skjærgaards*
flotillen videre end som skedd er, da der allerede haves 3A dele
av dens planmæssige styrke, mens de seilbare skibe ikke har
naadd mere end Vi part av deres. Under disse forhold foreslaaes
der anskaffet 4 dampfregatter og 6 korvetter samt 6 bugserdamp*
skibe av jern.»
Militærkomitéen indstillet ikke paa planens vedtagelse i sin
helhet. Den var i det væsentlige enig i departementets anskuelser,
men ansaa det nødvendig ved nærmere undersøkelse av sakkyndige
mænd at erholde visshet for at denne slags sjøforsvar egnet sig
for den hensigt hvorpaa en ståt især bør ha sin opmerksomhet
henvendt. Den foreslog derfor kun bevilget til bygning av 2
dampkorvetter, hvilket blev vedtat av Stortinget.
1 Uthævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
