Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord av A. N. Kiær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte herreds standpunkt; men det behøver neppe at paapeges, at
denne del af beskrivelsen har mange berøringspunkter med de to
foregaaende og at beskrivelsens forskjellige afsnit saaledes indbyrdes
udfylde hinanden.
Herved bør for øvrigt ogsaa mærkes, at beskrivelsen over de enkelte
amter efter sin plan skal efterfølges af en almindelig del for det hele
land. Flere af de forhold, som fra statistisk og topografisk synspunkt
kunne fortjene at behandles, egne sig efter sin beskaffenhed bedst for
værkets almindelige del, hvorfor saadanne forhold enten ikke eller
alene kortelig ere blevne berørte i amtsbeskrivelsen, hvilket f. ex. delvis
er tilfældet med den naturhistoriske afdeling samt med de om
befolkningsforhold, om sprog og dialekter, om jernbane-, post- og telegrafvæsen
m. m. handlende afsnit. I disse henseender vil den almindelige del
altsaa fuldstændiggjøre amtsbeskrivelsen.
I henseende til den i værket befulgte skrivemaade af
stedsnavne bemærkes, at de forandringer, der ere foretagne i den sædvanlige
skrivemaade, for den største del gaa ud paa at bringe skriftformen i
nærmere overensstemmelse med almuens udtale paa stedet saa meget,
som det har været anseet praktisk hensigtsmæssigt. Man har troet
at burde gaa frem med størst varsomhed i forandringer af den
sædvanlige skrivemaade ved navne, der ere bekjendte i videre kredse og da
i regelen kun i den sædvanlige skriftform, saaledes ved navne paa
herreder, sogne, større elve, o. s. v. Friere hænder har man i denne
henseende troet at have ved de allerfleste gaardnavne, hvorfor ogsaa
de fleste forandringer i navnene ville findes i beskrivelsens tredie
hovedafsnit. Her er ved stedsnavnene i parenthes tilføiet den form, hvori
de skreves i middelalderen, forsaavidt denne kjendes og i nogen større
grad afviger fra den i beskrivelsen anvendte, ligesom ogsaa bygdens
udtale og den for tiden sædvanlige skriftform ere angivne i de tilfælde,
hvor der er nogen væsentlig forskjel. Navnene ere her paa enkelte
undtagelser nær givne i den form, hvori de ville blive skrevne i den
nye matrikul.
Professor Rygh, til hvem redaktionen af stedsnavnene har været
overdraget, har anmodet om at bemærke, at enkelte gaardnavne i
beskrivelsens almindelige del ville findes skrevne i nærmere
overensstemmelse med den nu almindelige skrivebrug, end tilfældet er i den
specielle topografi. Disse inkonsekventser have sin grund deri, at
udgiveren dengang antog, at man ikke burde afvige saa meget fra den
brugelige skrivemaade, saalænge den nye matrikul ikke var udkommen.
Af kildeskrifter er, foruden Kraft’s topografiske beskrivelse
over Norge samt Norges officielle Statistik, fornemlig benyttet
haandskrevne, i den Geografiske Opmaaling under kaptein de Sene’s ledelse
udarbeidede topografiske herredsbeskrivelser, der bl. a. indeholde nye
arealberegninger samt udførlige fremstillinger af de orografiske forhold,
med høideangivelser, beskrivelser af elve, indsøer m. m.
Gaardfortegnelserne ere hentede fra de nye matrikullister, hvorved imidlertid maa
bemærkes, at de deraf uddragne opgaver over de enkelte brugs
skatteskyld ikke i hvert tilfælde er den endelige, skjønt de mulige forandringer
ialfald antages at ville blive enkeltstaaende og uvæsentlige. For øvrigt
henvises angaaende kildeskrifter vedrørende Smaalenenes topografi og statistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
