Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af: sand øverst og derunder de forskjellige lerarter, sandleret øverst,
muslingleret derunder og fremdeles paa flere steder mergeller. Videre
er der forskjellige rækker af aur, sand og grus, der tildels gaa under
lokalnavnet ra. Paa enkelte steder i amtet forekommer der saa store
masser af sammendyngede skjæl, at de paa karterne have fundet en
særskilt betegnelse som skjælbanker.
Saaledes som lerfelterne foreligge i dagen, indtage de tildels store
vidder, der strække sig ’over en større del af de indre fladbygder. De
forekomme derhos ogsaa i kystbygderne og i mindre udstrækning
omkring det fredrikshaldske vasdrag, hvor de ere langstrakte efter dalens
retning. Den allerede nævnte opbygning af et lag mergeller, der kan
være skikket til indsugning af vand, nedenunder det stivere ler, gjør, at
situationen paa mange steder, navnlig ved allerede forhaandenværende
indskjæringer, ingenlunde overalt er uden fare, saaledes som det
navnlig har vist sig ved de store jordfald paa Borregaard 1702 og i Askim
1816. De i forhold til mergelleret høiere liggende, stivere lerlag
(muslingler, tegller) betinge teglstensproduktionen.
Skjælbankernes beliggenhed langt inde i landet, i liøit niveau
(indtil lienimod 1 50 m.), viser særdeles paatagelig, at havet engang har
staaet høit over disse, nu med skjælbanker og marint ler forsynede
egne. Saadanne skjælbanker forekomme navnlig i Aremark, sydlig for
Linnekleppen. Andre, lavereliggende skjælbanker findes ogsaa.
Af de nævnte rækker af aur og grus er R a et den mest bekjendte;
dette vil nedenfor blive nærmere beskrevet. Længere inde i landet er
der ogsaa paavist flere andre lignende rækker af aur og grus, hvilke
nu ere opløste i spredte rester, saaledes ved Trømborg, Moaasen, Trøg
stadraene o. s. v., der finde sin fortsættelse mod v. ind i Akershus amt.
Store sandplateauer forekomme ikke her, saaledes som paa
Itome-rike. Mindre sand felt er ere udskyllede fra raene.
De faste fjeldlag ere, som ovenfor nævnt, først og fremst
gneisen, af forskjellige slags, hvoriblandt et vakkert vekstenslag
ved Otteidsviken (Stora Le) ; gneisen opfylder den største del af amte’
i n. og ø. for raet. Graniten derimod samler sig i tre felter, af
hvilke det største er det sarpsborgske med Id og en del af Hvaløerne,
der strækker sig fra Kraakstadfjorden og Mingevandet i n. indtil lienimod
Hvaløernes sydlige snip og Iddefjorden. Her foregaar brydningen og
udførselen af den lysegraa, kvartsrige granit, navnlig fra fjeldene ved
Iddefjorden og omkring Fredrik stad. Et andet granitfelt ligger i n.
for Yansjø og et tredie omkring kirkebygden i Hobøl. Desuden
optræder graniten i mindre strækninger, kupper og gange paa
forskjellige steder.
Omkring grænsen af de større granitfelter sværme paa mange
steder de grovkornede granitgange (saakaldte pegmatitgange), paa
hvilke feldspathbrud ere anlagte, f. ex. ved Vansjø, i nærheden
af Moss.
Por fyr og tuf, som ogsaa findes afsat paa karterne, holder sig
paa Kristianiafjordens øer, fra Bævøen til Søstrene; noget sandsten af
etage 9 forekommer ogsaa paa Jeløen.
Gabbroen optræder kun i ganske smaa kupper hist og her; til
nogle af disse knytter der sig nikkelforekomster (nikkelholdig
magnetkis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
