Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6£, Onsø 30, Raado 13, Rygge 24 og Moss landdistrikt 7. I denne
beregning er ikke medtaget den del af Glemminge og Borge, der støder
til Giommens løb ovenfor Fredrikstad, uagtet disse bredder ved den
seilbare elv staa i direkte forbindelse med søen.
Øernes kystlinie udgjør tilsammen 248 km., hvoraf omtrent
halvparten eller 126 km. falder paa Hvaløerne, 39 paa Glemminge
(Kragerøen), 31 paa Onsø (Hankø, Rauø m. il.), 26 paa Moss
landdistrikt (Jeløen) og 26 paa de øvrige herreder tilsammen.
Langs Iddefjorden hæver landet sig for det meste brat op, og
ligesaa langs Svinesund. Her er der indenfor, mellem de lave høider
i Berg, en overordentlig rig natur, en blanding af frodig skov og
frugtbare dale, i hvilke der ligger store veldyrkede gaarde. Udenfor
dettes indløb, hvor den egentlige søkyst begynder, antager kystlandet
sin fuldstændige karakter som saadant og strækker sig mellem søen
og raet, med vekslende bredde, op til Yærlebugten. Den sydlige
del af denne kyst er stærkt indskaaret af søen, med talrige bugter
og kiler; landet er her ogsaa mere ujævnt. I Bergs herred ere de
dele, som ligge i nærheden af søen, dels gjennemskaarne af
sandbakker, dels af fjeldrygge, mellem hvilke der løber smaadale med
frugtbar jordbund. Længere mod n. blive fladerne større og selve kystlandet
bredere. Det omfatter her eh større del af de af Giommen omsluttede
øer, med den klippefulde Krag er ø, hvis aaser ikke gaa over 110 m.,
de store flader i Borge og Rolsøen, hvis høieste punkt,
Borgeaas-hatten, kun er 119 m. Denne 69 km2 store 0 er for det meste
opfyldt af lave aasstrækninger, mellem hvilke der tildels ligger fladere
partier. En lignende natur har Kragerøen, hvor de lavere dele kun
hæve sig faa meter over haVet; et af dalstrøgene paa denne 0 er endog
saa lavt, at man har antaget det for et gammelt sund, der i en fjern
fortid kan have delt øen i to dele. Ogsaa den nedre del af Tunøen
hører med ind under kystlandet. Denne 0 (82 km2), der igjen falder
i to store halvdele, er den øverste af disse øer. Den nordlige del har
høider paa indtil 183 m. (Jelsnes Buerøs), men kan ved siden
deraf fremvise lavere strækninger, bakkede eller ganske flade, der ere
velskikkede til dyrkning; disse forekomme dels langs Giommens østre
arm, dels indimellem de bratte aaser. Øen skjæres paa sin midte af
raet, og hvad der ligger udenfor dette maa betragtes som hørende
til kystlandet. I n.v. for Giommen, gjennem herrederne Onsø, Raade
og Rygge, kan kystlandet fremvise amtets fladeste og tillige nogle af
dets frugtbareste strækninger; det er ogsaa her, skjønt i mindre grad
end søndenfor, adskilligt indskaaret af fjorde og kiler. Blandt de faa
fjeldhøider i dette strøg kan mærkes Onsøknipen (107 ni.), straks
indenfor Hankø. Navnlig i Rygge og tildels i Raade har landskabet
med sine store sletter et udseende, som kun sjelden træffes i Norge,
men derimod jævnlig forekommer i Danmark og Nordtyskland. Det
er det agerbrugende kulturlandskab, som her viser sig. Yed
Mosse-elvens udløb af Vansjø, hvor raet træder nær hen til kysten, ender dette
flade kystland imod Mosseskovens lave høider. Men ved den nu af
Mossekanalen gjennemskaarne Værlesand staar det her i forbindelse
med den udenfor liggende J e 10. Denne 0 er ogsaa gjennemskaaret
af høiere og lavere fjeldrygge, mellem hvilke der navnlig i den sydlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
