Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giommen............................................1716 km2
Det fredrikslialdske vasdrag....................... 720 -
Mossevasdraget..................................... 507 -
Rømskogens, Stora Les og andre svenske vasdrag 319 -
Enningdalselven.................................... 255 -
Ingedalselven................................... 45-
Andre mindre vasdrag ved kysten med udløb i
Kristianiafjorden m. m.......................... 581 -
De smaalenske elve have i regelen paa lange strækninger et roligt,
stille løb med næsten umærkelig strøm. Kun sjelden flyde de mellem
klippebredder, livor det nøgne, bratte fjeld paa begge sider træder helt
ned til elveleiet. Som oftest omgives de af skovbevoksede aaser, eller,
som allerhyppigst er tilfældet, af græsbevoksede lerbakker ell-er fladere
strøg. Disse elve skille sig derved ikke lidet fra de fleste andre af
landets vasdrag; de have ogsaa paa flere steder et leret og grumset
vand. Giommen, hvis vandføring overhovedet kun lidet paavirkes af
forholdene i Smaalenene, staar saavel herved som ved sin betydelige
vandmasse i en klasse for sig selv.
Kald høid en er i de smaalenske vasdrag, paa grund af amtets
ringe høide over havet, ikke nogen særdeles betydelig. De tre store
vasdrag have ved sin indtræden i amtet kun en høide af 100’—120 m.
over havet; faldet ned til deres udløb i søen er for det
fredrikshald-ske vasdrag og for Giommen fordelt paa 70 km. eller lidt mere, for
Mossevasdraget paa omtrent 45 km. Men dette fald er ikke jævnt fordelt;
det er samlet i enkelte større fosse, af hvilke de betydeligste findes
i den nedre del af elvenes løb i nærheden af kysten, hvor de forlade
det indre plateau. Mellem fossene er der kun ringe fald. Dette
bidrager igjen til at give elvene deres eiendommelige karakter.
Regnes de smaalenske elves faldhøide fra de høiestliggende
punkter, fra hvilke tværelvene faa tilløb, bliver resultatet selvfølgelig et
andet. Tværelvenes kilder — tjern, smaasøer og myrer — kunne ligge
op til en høide af 250—300 m.; men i sine høiere dele ere de dog for
det meste kun ubetydelige og lidet vandførende. De have da et mere
eller mindre stærkt fald, indtil de træde ud paa sletten. Enkelte af
de heromhandlede tværelve, f. ex. Ørelven i Id, kunne paa sit hele
løb have stærkt fald og derved faa en fra den sædvanlige afvigende
karakter; men de have da kun et kort løb. De større tværelve
(Eids-bergelven, Rakkestadelven o. a.) have aldeles den samme karakter som
hovedelvene. Af de tre mindre vasdrag, der kun for en kortere
strækning tilhøre Norge, er Rømskogens det mest høitliggende (omkring 150 m.,
med kilder opimod 250 m.). Stora Les norske tilløb have sine kilder
i en høide af omkring 1 60 m., medens Enningdalselvens tildels ligge i
en høide af 200 m.
De større smaalenske vasdrag strømme i retning n.—s., men
gjøre, naar de nærme sig mod sit udløb i havet, en mer eller mindre
udpræget bøining mod v. eller s.v., og netop her er det, man finder de
betydeligste fossefald. Tydeligst viser dette forhold sig ved det
fred-rikshaldske vasdrag; i Enningdalselvens vasdrag er bøiningen saa stærk,
at elven i den sidste del af sit løb paa det nærmeste rinder mod n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
