Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været 8 kr. pr. uge, alderstillægget af 1ste grad 72 kr. og af 2den
grad 144 kr. pr. aar.
Den samlede udgift til almueskolevæsenet har i aarene 1876
—80 gjennemsnitlig beløbet sig til 111 400 kr., foruden 21 500 kr.
aarlig til opførelse og vedligeholdelse af skolehuse eller leie af
skolelokaler. Den aarlige udgift for hvert skolepligtigt barn har saaledes
gjennemsnitlig været kr. 9,90 foruden kr. 1,90 til lokale. De tilsvarende
tal for rigets landdistrikter i det hele er kr. 8,90 og kr. 1,30.
Ved brugsskolerne beløb udgifterne sig i gjennemsnit til 13 kr.
aarlig for hvert barn.
Af aftenskoler havde amtet i aaret 1879—80 et antal af
54, hvilket er mindre end i de fleste øvrige amter. Antallet af elever
ved skoleaarets begyndelse var 645 gutter og 190 piger,
undervisningstiden gjennemsnitlig 77 timer og udgiften kr. 4 937. Derhos var der
igang 2 amtsskoler, hvor 68 gutter undervistes i henimod 30 uger
og 64 piger i 12 uger. Til disse skoler var bevilget 8 180 kr.
Endelig holdtes der en folkehøiskole for gutter med omtrent 20
elever og med en undervisningstid af 17 uger.
I amtets kjøbstæder var der ved udgangen af 1880 ialt 5 047
skolepligtige børn, af hvilke 3 706 søgte den offentlige almueskole, 401
private almueskoler og 1 lt)4 høiere offentlige, kommunale eller private
skoler. Procentantallet af børn, der nød en videregaaende
undervisning end almueskolens, udgjorde 21,9 i Smaalenenes byer (1880)
og 26,o pct. i rigets byer overhovedet (1878). For de enkelte byers
vedkommende stiller dette forhold sig saaledes, at procentantallet i Sarpsborg var
29,6, i Fredrikstad 20,9 samt i Fredrilcshald og Moss 20,s pct. I de tre
sidstnævnte byer var der forholdsvis faa pigebørn, der nød en
videregaaende undervisning, medens forholdet for gutterne var omtrent som
almindeligt.
Antallet af skoledage var 226 i Fredrikstad, 176 i
Fred-rikshald, 138 i Moss, 128 i Sarpsborg og 185 i de smaalenske byer
overhovedet. Gjennemsnitstallet for samtlige byer i riget var 181.
I henseende til skoleforsømmelser stillede forholdet sig bedst i
Fredrikshald, hvortil en forening for kvindeligt fattigtilsyn meget skal
have bidraget.
Af lærere og lærerinder i selvstændige poster ved almueskolen
havde i 1880 Fredrikshald henholdsvis 10 og 9, Fredrikstad 13 og 10,
Moss 5 og 2, Sarpsborg 3 og 2. Den gjennemsnitlige løn var i
Fredrikshald for lærere 1 386 kr. og for lærerinder 769 kr., i Fredrikstad
1 350 og 778, i Moss 1 178 og 660 og i Sarpsborg 1 307 og 708.
Af skolebygninger havde i 1882 Fredrikstad 4,
Fredrikshald 3, Moss 1 og Sarpsborg 2 med henholdsvis 27, 31, 6 og 5
skoleværelser.
Den samlede udgift til almneskolevæsenet — herunder ikke
iberegnet renter og afdrag af skolebygningers kostende, udgifter til
nybygning, indkjøb eller leie af lokaler — udgjorde 1880-—82 aarlig: i
Fredrikstad kr. 32 896, i Fredrikshald kr. 29 003, i Moss kr. 9 509
og i Sarpsborg kr. 5 816, hvilket udgjør henholdsvis 26, 21, 15 og
19 kr. pr. barn (middel for samtlige norske byer 1876—78 kr. 23).
Af skoler for den høiere almendannelse havde amtet i skole-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
