Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens de tilsvarende forholdstal for de norske byer og landdistrikter
overhovedet var 12,7 og 3,8. Af de smaalenske byer har Sarpsborg
forholdsvis de fleste haandværkere (12,9 pct.) og Fredrikshald de
færreste (9,i pct.). Af landdistrikterne have Spydeberg, Trøgstad og
Glem-minge de fleste (4,4—3,5 pct.), Hvaløerne, Tune, Id og Berg de færreste
haandværkere (2,o—2,3 pct.). Overhovedet er der flest i de indre
bygder samt i det tildels bymæssigen bebyggede Glemminge og mindst
i de Fredrikshald og Sarpsborg omgivende bygder.
De talrigste klasser vare skomagerne og snedkerne, derefter
skrædderne, smedene, tømmermændene, murerne, malerne og bagerne.
Saavel byernes som landdistrikternes haandværkere arbeide for det
meste kun til byens eller herredets egen forsyning. I byerne afsættes
derhos tildels haandværksfrembringelser fra andre norske byer samt fra
Sverige, hvilket sidste navnlig er tilfældet i Fredrikshald. De eneste
haandværkere, der levere noget videre til salg, ere snedkerne, der navnlig
i Fredrikstad samt enkelte landdistrikter, som Trøgstad, Rødenes, Askim
o, a. herreder i Rakkestads fogderi samt Hobøl, forarbeide møbler til
salg. De fleste bygder ere for øvrigt tilstrækkeligt forsynede med
haaud-værkere, dog ere de nærmest byerne liggende bygder udstyrede med det
mindste udvalg af haandværkere i de forskjellige fag, medens
Rakkestads fogderi, som har længst til by, i de fleste af sine bygder foruden
de sædvanlige haandværkere har urmagere, garvere, bødkere og heller
ikke mangler blikkenslagere og glasmestere.i
Blandt mindre industrigrene er baadbyggeriet paa Hvaløerne
det mest fremtrædende; her bygges aarlig endel lods- og seilbaade
(1876—80: 7 å 8» til en værdi af kr. 13 300), af hvilke der i senere
aar ogsaa er bygget nogle i Onsø. I Tune bygges en del mindre baade
til brug ved tømmerflødnings- og lændsearbeidet.
Fabrikindustri.
Smaalenenes fabrikindustri beror hovedsagelig paa amtets beliggenhed
omkring det nedre løb og mundingerne af store tømmerførende
vas-drag, af hvilke Giommens er landets fornemste, ligesom ogsaa det
fredrikshaldske er af stor betydenhed. Allerede i slutningen af det
16de aarhundrede fandtes sagbrug i Tistedalen samt ved Sarpfossen og
Moss, og efter sagbrugsprivilegiernes ophævelse i 1860 har der
navnlig i og omkring Fredrikstad udviklet sig en særdeles betydelig
trælastindustri, den første i vort land. Ogsaa i Fredrikshald og Moss
findes betydelige anlæg, ved hvilke træet paa forskjellig maade forædles,
og det er overhovedet trælastindustrien, der giver Smaalenenes hele
industri eller virksomhed dens egentlige præg.
En betydelig rolle har i sin tid — navnlig i treti- og firtiaarene —
brændevinsbrænderierne spillet; disse vare dengang af saa stor
betydning for Moss, at de kunde betegnes som denne bys vigtigste
næringskilde. Imidlertid er denne industri heldigvis efterhaanden bleven
indskrænket og er nu afløst af en meget udviklet kor nmølleindustri,
der ikke som i tidligere tider indskrænker sig til at formale indenlandsk
korn, men som for den aldeles overveiende del formaler fremmed rug
og hvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
