Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samt derefter stenkul og smør de vigtigste gjenstande for de smaalenske
byers direkte import fra udlandet. Tidligere indførtes ikke ubetydeligt
af kolonialvarer, men denne indførsel er nu saagodtsom ganske ophørt, idet
forsyningen saavel med disse artikler som med en stor del andre
udenlandske varer sker fra Kristiania.
Den vigtigste del af Smaalenenes indenrigske
handelsomsætninger ere de, der knytte sig til trælastudførselen. Den trælast,
som udskibes fra Fredrikstad og Sarpsborg, kjøbes for den største del
udenfor amtet, navnlig fra Odaleu, Solør, Østerdalen og tildels
Gudbrauds-dalen samt Sverige. En mindre del af tømmeret hugges i skove
tilhørende trælasthandlerne selv. Fredrikshald kjøber ogsaa meget tømmer
fra Smaalenene, Akershus og Sverige; men en forholdsvis betydelig
del af den fra denne by udskibede last kommer fra trælasthandlernes
egne skove. En anden vigtig gren af Smaalenenes indenrigske handel
danner den med kornimporteu til Moss forbundne betydelige afsætning
af mel til forskjellige indenrigske steder rundt om i landet lige indtil
Finmarken. Ogsaa handelen med kolonialvarer samt norske og
fremmede industriartikler giver anledning til betydelige indenrigske
omsætninger, idet de smaalenske byer for det meste forsyne sig med disse
varer i Kristiania og igjen afsætte dem dels i byerne selv, dels til deres
opland.
Handelen mellem de smaalenske byer paa den ene side og
landhandlerne og haudelsforeningerne i amtets landdistrikter paa den anden er
ikke betydelig, da mange af disse, navnlig i de dele af amtet, der have
jernbaneforbindelser med Kristiania, hente sine varer fra dette hovedmarked.
Derimod have Fredrikstad og Fredrikshald, tildels ogsaa Moss, en
forholdsvis betydelig torvhandel og almindelig butikhandel.
Førstnævnte by har nemlig at forsyne en ikke ringe folkemængde, dels
i byen selv, dels i det nærmest omgivende landdistrikt, og Fredrikshald
søges foruden af landbefolkningen i Berg, Id og andre norske herreder
ogsaa af mange Svensker fra de tilgrænsende landdistrikter. Dog siges
omsætningen i Fredrikshald i det hele at være aftaget i senere aar.
Ved handel og dermed i forbindelse staaende virksomhed sysselsattes
ifølge sidste folketælling (1875): 1 420 personer i amtets byer og 1 100 i dets
landdistrikter, tilsammen 2 520 eller 9 procent af den næringsdrivende del af
befolkningen, et betydeligt stærkere forhold end det i riget gjennemsnitlige.
Af kjøbmænd og andre selvstændige handlende var der 171 i Fredrikstad,
163 i Fredrikshald, 77 i Moss, 61 i Sarpsborg samt 170 i landdistrikterne;
af handel sb etj en te og andre betjente ved handel: 170 i Fredrikstad,
135 i Fredrikshald, 79 i Moss, 53 i Sarpsborg og 92 i landdistrikterne;
af tomtearbeidere, plankesorterere, sjouere og andre arbeidere ved
handel: 240 i Fredrikshald, 143 i Fredrikstad, 62 i Sarpsborg, 31 i Moss og 830
i landdistrikterne, for den allerstørste del i nærheden af Fredrikstad samt
mellem denne by og Sarpsborg, saa at det hele antal ved handel sysselsatte
arbeidere ved Giommens nedre løb antagelig overstiger 1 000.
Af landhandlere var der i 1880 tilsammen 156, deraf i de tildels
bymæssigt bebyggede herreder Glemminge og Onsø henholdsvis 16 og 15;
dernæst var der flest i Eidsberg, Trøgstad og Aremark.
Af handels- og forbrugsforeninger fandtes 10, af hvilkede 9
tilsammen havde 516 medlemmer og en omsætning af kr. 232 342. Af disse
vare 4 i Aremark, 2 i Trøgstad, 1 i Rakkestad, 1 i Rødenes og 1 i Eidsberg.
Størst omsætning (kr. 42 522) havde Degernes forbrugsforening med 100
medlemmer. De fleste oprettedes i begyndelsen af syvtiaarene, senere end 1874
er ingen ny kommet til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
