Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere aars tilvækst skriver sig imidlertid fra pitprops, hvoraf der i
1876—79 gjennemsnitlig udskibedes 2 000 r.-t., men i 1883 23 459
r.-t. (mere end fra noget andet toldsted undtagen Kristiania).
Pit-propsen kommer hovedsagelig fra trakterne omkring Stora Le og
befordres fra dennes sydende med Sunnanåbanen. Af høvlet last udførtes
1 1871—80 gj.sn. 10 000 r.-t., i 1881 — 82 12 300 r.-t., men i 1883
20 943 r.-t., hvoraf omtrent 7/io til Storbritannien, Vi° til Holland og
t/io til Frankrige, lidt til Danmark o. a. st. Udførselen af den skaarne
last er derimod aftaget; i 1871 var den over 40 000 r.-t., i 1881—83
19 000 r.-t. Den skaarne last gaar fornemlig til Frankrige, Tyskland
(Bremen) og Belgien, mindre partier til Danmark, England o. a. st
Værdien af den samlede trælastudførsel udgjorde i 1871—80 gj.sn.
2 400 000 kr. og i 1881—83 2 520 000 kr. (i 1883: 2 851 000 kr.),
heraf høvlet last 1 403 000 kr., skaaren last 818 000 kr., pitprops
352 000 kr., stav 132 000 kr., bjælker 89 000 kr. samt en del splitved
og spirer. Af den samlede udskibning gik 43 500 r.-t. til
Storbritannien, 8 400 til Frankrige, 5 000 til Tyskland og 4 500 til Holland
Tidligere var det franske marked det betydeligste, og i femtiaarene
modtog det omtrent halvparten af det udskibede kvantum.
I slutningen af firtiaarene samt fornemlig i femtiaarene istandbragtes
for trælasthandlernes regning flere vigtige anlæg til udvidelse af stedets
tømmerdistrikt. Af disse skal nævnes den Sootske kanal, mellem
Skjerv-angen og Guldtjern i Høland, med hestejernbane (1848), samt
kanal-og kehrradanlægget over Otteid, fra 1855 drevet med dampkraft, og
endelig kanaliseringen af Fredrikshaldsvasdraget. Af dybt indgribende
betydning har den tidligere nævnte, i 1859 stiftede Sagbrugsforening
været. Foreningen af den omfattende virksomhed paa en haand har
ledet til store forbedringer saavel i dødnings- og transportforhold som
i brugenes indretning og drift. Foreningen eier nu store
skovstrækninger, især i de svenske grænseprovinser, og har i det hele taget
udfoldet en storartet virksomhed, men tillige været en hindring for den
frie konkurrence, saa at der nu foruden den kun findes et par
trælastfirmaer af nogen betydning.
Udførselen af andre varer end trælast har i det hele taget været i
stigende. De vigtigste artikler vare i 18S1—83 manufakturvarer (gj.sn. 254 000
kr.), fornemlig kaaber fra stedets tre fabriker, sild fra Hvaløerne (230 000
kr.), buggen sten fra Id — hovedsagelig for regning af forretningsdrivende
i Kristiania — (183 000 kr.), foruden hvad der for norsk regning udførtes fra
den svenske side af Iddefjorden, bomuldsgarn (78000 kr.), komvarer (69 300
kr.), især havre og rugmel, desuden søm, spiger og støbegods. Hertil
kommer en del over Kristiania udført træmasse fra sliberierne ved Skaaningsfossen,
hvorfra der i driftsaaret 188!/83 paa Smaalensbanen afsendtes 2 468 t.,
repræsenterende en værdi af omtrent 150 000 kr._^j
Indenrigshandelen er, med undtagelse af butikhandelen, uden
synderlig betydning og dreier sig mest om indførsel af fiskevarer o. 1. fra
Vestlandet samt omsætning af stedets egne produkter (forskj ellige fabrikata, smør
fra meieriet m. m.). I klasse med denne smaahandel maa ogsaa nærmest
sættes handelen med de svenske grænsebygder.
Antallet af handlende er anført s. 116.
Den hjemmehørende handelsflaade bestod i 1883 af 123 fartøier,
dr. 24 752 r.-t., hvoraf kun 6 mindre dampfartøier, tilsammen dr. 116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
