Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I middelalderen dannede herredet tilligemed Asak og Rokke sogne af
Berg herred og lidt af det østligste af Berg sogn Id skibrede (Iddar skipreida).
Jordbruget er den overvejende næringsvej. Den dyrkbare
jord er, som ovenfor nævnt, af forholdsvis liden udstrækning. Den
bestaar paa Iddesletten og i Enningdalen hovedsagelig af sandblandet
lermuld; i Bergstierne er jordlaget tyndere med underlag af sand
(tildels rødsand). Hovedsæden er endnu som overalt i Smaalenene
havre, hvoraf adskilligt afsættes til Fredrikshald, som herredet
og-saa for en del forsyner med poteter og melk, men af andre
meieri-produkter end melken er der kun lidet til salg. Af store brug er der
ikke ret mange; gaardene ere næsten alle delte i flere brug, og ingen
af de tidligere sædegaarde har beholdt noget af sit underliggende gods.
Jordens behandling saavelsom fjøsstellet skrider fremad; dog drives der
ikke noget intensivt jordbrug undtagen paa Iddesletten og enkelte andre
steder, især hvor brug eies af beboere udenfor bondestanden.
Fædriften staar noget tilbage i sammenligning med fladbygderne fra
Fredrikstad opover og omkring Moss. Fjeldbeiter har herredet ikke
og hjemmehavnene ere i regelen smaa og daarlige. Af faar holdes
faa, af gjeder ingen; for øvrigt henvises angaaende korn- og potetavl
samt kreaturhold til tabelbilaget.
Herredet har paa flere steder god skov, og navnlig er der i n.
og n.ø. større sammenhængende skovstrækninger, hvorimod den paa
flaa-bergene i midten og i s.ø. er forkrøblet. De bedre skove have for en
stor del eiere udenfor bondestanden, medens mange af bøndernes skove ere
stærkt udhuggede. Bestanden er gran og furu, og skoven afgiver ikke
alene nok til husbrug, men ogsaa til afsætning, især af ved og smaalast.
Løvskoven er af mindre betydning; en del eg findes ved Fredrikshald.
Af fabrikanlæg findes sagbrug ved Femsjøen (Tangen dampsag),
ved Præstebakke, ved Berby i Enningdalen og ved Hallerød (S. Boksjø),
hvorimod i Fredrikshaldsvasdraget sagene ved Ganerød og Skaaningsfos
ere nedlagte og Tistedalsbrugene ere indlemmede i Fredrikshald. Yed
Skaaningsfossen drives nu et træsliberi og ved Bergkasa i Tistedalen
samt ved Hauger teglværker. De største industrielle anlæg er Ør
glasværk og stenhuggerierne ved Iddefjorden med dens smukke, lyse
granit.
Binæringer. Biavl er forholdsvis meget udbredt. —Jagt og fiskeri har
liden betydning som næringsvei. I de større skove findes en del elg, og af
smaavildt have raphønsene udbredt sig. Ferskvandene have tidligere været
fiskerige, men afgive nu intet større udbytte. I havfiskerierne deltage
indbyggerne ikke. — Torvdrift saavelsom binæringer ved skovdriften ere omtalte
s. 126.
Husfliden omfatter kun det allemødvendigste for jordbruget samt for
det personlige behov.
Af jernbanestationer findes inden herredet: Femsjø, Aspedammen,
Præstebakke og Kornsjø. Af hovedveie gaar der tre gjennem herredet,
nemlig den gamle hovedvei over Kornsjøen til Venersborg samt de nye
veie over Alingmoen i Aremark og Tyslingmoen ved Berby.
Bygde-veiene ere tildels gode, men til de enkeltliggende gaarde er adkomsten
ofte besværlig nok.
Herredet berøres af Fredrikshaldskanalen, der har sit udgangspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
